DM i luftguitar kommer til Vejle
10. dec. 2009 09.57 VejleSpringer du op foran spejlet og lægger ansigtet i rockatittudefolder, når du hører en guitarsolo, så kan du glæde dig over, at landets første DM i luftguitar kommer til Vejle.
Det er Jonas Brunsnæs, der har fået begivenheden til landet.
- Det går jo egentlig ud på bare at have det rigtig, rigtig sjovt. Og så at fyre et rigtig fedt sceneshow af, uanset om man kan spille musik eller ej, siger han.
Han tror, at begivenheden på længere sigt kan gøre det sjovere at gå til koncert.
- Danskere kan godt være lidt kedelige, når de går til koncerter. Der er ikke så meget fokus på selve showet, og bare at have det sjovt. Så det er den der gammeldags rockattitude, vi skal have frem igen, siger han.
Han tror, at der er mange talentfulde luftguitarister i Danmark. Og en af dem skal nok have en god chance ved VM i luftguitar - vinderen af DM går nemlig videre til VM. Og her er der også vinderchancer.
- Der er jo mange sjove mennesker i Danmark. Hvis vi bare får nogle af de folk frem, og hvis nogle af dem der i hemmelighed har spillet luftguitar springer ud af skabet, så har vi en mulighed, siger Jonas Brunsnæs.