Jellingsten kommer i glashus
04. mar. 2010 13.00 VejleDet bliver arkitektfirmaet Nobel Arkitekter, der skal sørge for ly til Jelling-stenene. Firmaet har tegnet to glasmontre, og dermed vandt de i konkurrence med 156 andre forslag.
Danmarks kulturminister, Per Stig Møller, var med til overrækkelsen, og han mener, det er vigtigt, at der kommer et tag over stenene.
- Vores opgave er, at det bliver rigtig smukt, så man har lyst til at køre forbi og se på dem. Der har vi jo en forpligtigelse, for vi kan ikke have at de bryder sammen, siger Per Stig Møller, der understreger, at det er vigtigt at stenene forbliver på Unescos liste over verdens kulturarv.
- Vi skal blive ved med at være på listen, for på den måde bringer vi Danmark ud i verden.