Gå af, Silvio...
20. feb. 2011 11.06 - Ingen kvinder kan få noget godt ud af at sælge sex.
- Der er kvinder, der vælger at sælge sex, og det skal de have lov til.
Jane Findahl og Tommy Poulsen stod i hvert sit ringhjørne, da snakken gik om en ny kampagne for danske sexarbejdere. Også Ester Brohus gav sit besyv med i denne udgave af Den Sorte Gryde, der også kom til at handle om frygten for terror.
I den mindre tunge afdeling fik vi afsløret, at Jane, Ester og Tommy ville tage henholdsvis en kiropraktor, en guitar og noget at spise med ud på en øde ø. Og at Ester er rigtig god til at hugge brænde, Jane er rigtig god til at lave mad og Tommy er rigtig god til at planlægge.
Lørdag kunne vi sige tillykke til Jørgen, der nåede gennem tre porte i quizzen. Der er præmier på vej til Mikkelborg.
Og tak til alle, der hjalp med at spille musikken både lørdag og søndag morgen.
Ha' det!