Når far er i krig
27. jan. 2009 12.28 GenlytNår far er i krig går børnene tit derhjemme og er bange.
Og det er en angst, de fleste børn har svært ved at lægge fra sig, eller tale med andre børn og voksne om. Selv længe efter at far er kommet hjem igen fra for eksempel Irak, Afghanistan eller Kosovo.
Det problem vil Forsvaret nu forsøge at gøre noget ved. Og det sker ved at etablere samtalegrupper for børn tre steder i Danmark. Blandt andet ved Jydske Dragon Regiment i Holstebro.
Heidi Dalgaard s mand har været udsendt som soldat i Afghanistan siden august - og det har påvirket hendes børn - en søn på otte år og en datter på seks år. Hvordan fortæller hun om.
Vi besøger også kaptajn Brian Staal Villsen på Jydske Dragonregiment i Holstebro. Han er kontaktofficer de udsendte soldaters familier, og er med til at sætte en forsøgsordning med gruppesamtaler for udsendtes børn i værk.
Det er en ordning der går igang til august, hvor børnene sammen med socialrådgivere kan få en snak om det der trykker dem, når far er i krig.
Kaptajn Brian Staal Villsen fortæller blandt andet om baggrunden for ideen med gruppesamtalerne