Viborg: Nye brikker - nyt spil
I Viborg er man helt fortrolig med, at der somme tider skal skiftes ud, både blandt bosserne og de menige. Især på sportens arena. Men nu er det også store skiftedag i byrådet.
Den bredt respekterede og driftssikre stemmesluger, borgmester Johannes Stensgaard, (A) takker af. Og det samme gør hele fem af hans forhenværende kolleger, altså borgmestrene i de tidligere landkommuner. Tilsammen betyder det, at et meget stort antal personligt afgivne stemmer er i spil.
Nyt navn i spidsen for A
Hos Socialdemokraterne skal den 53-årige udviklingschef for landets skolebiblioteker, Karin Gaardsted, forsøge at gribe stafetten efter Stensgaard. Hun er kreativ, hun kommunikerer godt og er et kendt ansigt fra mange års arbejde blandt børn og unge. Men hendes erfaring med de tunge og hårde områder i kommunalpolitik er beskeden, og visse steder i partiet undrer man sig over, at netop hun ganske pludseligt af Johannes Stensgaard blev gjort til borgmester-kandidat.
Selv om Viborg i 20 år har haft en socialdemokratisk borgmester, stemmer over halvdelen af byen borgerligt, når der er valg til Folketinget. Så liste A er denne gang forberedt på en vis udsivning af vælgere. Og ikke kun til borgerlig side. For på venstre fløj vender den tidligere amtsrådspolitiker, Søren Gytz Olesen, tilbage til politik i medvinden hos SF.
Pape går målrettet efter borgmesterpost
I det siddende byråd har Socialdemokraterne haft et tillidsfuldt samarbejde med den konservative Søren Pape Poulsen, der som udvalgsformand uden vaklen tog øretæverne, da der blev lukket skoler.
Han vil nu sætte alt ind på at blive Viborgs næste borgmester. En hensigt, der ikke er helt urealistisk. Hvis altså hverken S, SF og De Radikale eller Venstre og Dansk Folkeparti selv kan mønstre et flertal. I den situation vil Socialdemokraterne hellere se Pape Poulsen, med den direkte og ikke-konfliktsky stil, som førstemand end accepetere Venstres Ib Bjerregaard.
Borgmesterkamp kan blive en gyser
Hvis vælgernes kort bliver spillet, så Pape Poulsen ikke selv kan få borgmesterkæden, men skal vælge side, kan det blive afgørende, at kemien mellem V og K's spidser i Viborg ikke er den hjerteligste.
Og hvis ikke Ib Bjerregaard denne gang bringer Venstres ørkenvandring til ophør, skal der givetvis være storvask i partiet. Så han kan næppe holde til at pege på andre end sig selv, mens DF's Benny Ragner går efter det bedste tilbud om indflydelse.
Der er stof til en gyser i Viborg!
Selvfed retorik
Flere af kandidaterne advarer om, at den lokale retorik i den nye kommune er blevet for selvfed.
Indbyggertallet vokser med ca. 1000 om året, og der opstår hele tiden nye arbejdspladser på sygehuset, på flyvepladsen i Karup og i Region Midtjyllands hovedsæde.
Men det er en vækst, som kommunen får foræret i form af offentlige stillinger. Derimod kniber det mere med den private vækst. Altså den fremgang, der skal kæmpes med andre om, f.eks. byer i Østjylland. Det går langsomt med at forbedre vejnet og anden infrastruktur omkring Viborg, og motorveje er stadig noget, man bygger andre steder.
Kommunekassen i brug
Til gengæld opfører den nye kommune nu et rådhus til et trecifret millionbeløb samtidig med, at man trækker hårdt på den fælles kasse for at få råd til også de nye opgaver som genoptræning, undervisning til de svageste og omsorg for de særligt udsatte.
Tidligere har administrationen i Viborg haft ry for at være både tung og arrogant. Nu er der sket en betydelig udtynding blandt chefer og især mellemledere i de kommunale korridorer. En proces, der blev både nødvendig og naturlig i takt med, at arven efter de små kommuner i oplandet skulle afvikles.
Brættet er gjort klar - et nyt spil kan begynde.