Region Midt: Store planer og en revne i nordvest

Da socialdemokraten Bent Hansen, der i dag vurderes at være landets mest indflydelsesrige sundhedspolitiker, for fire år siden banede sig vej til formandsstolen i Region Midtjylland, gjorde han det bl.a. via en meget aktiv valgkamp i den vestlige del af regionen. Her kunne flyttes stemmer, fordi han dengang var knap så kendt her som længere østpå. Strategien lykkedes, og da formanden skulle findes, var der reelt ingen alternativer til gymnasielæreren fra Kjellerup.

Hvis han og liste A igen trækker det lange strå - og det er ikke usandsynligt - så bliver det givetvis ikke i kraft af stemmer fra det nordvestligste hjørne af regionen.

Sygehusdebat splitter
Der er oprørstemning mod regionsrådets flertal, personificeret ved Bent Hansen, i groft sagt tre kommuner, Holstebro, Struer og Lemvig. Årsagen er den velkendte, at regionen og regeringen i fællesskab har overhørt de hidsige protester fra nordvest og agter at placere et kommende supersygehus ved Herning.

Raseriet omkring Holstebro giver dybe revner både hos Venstre og Socialdemokaterne, hvor borgmestre og andre prominente kandidater undsiger toppen i deres partier, mens der berettes om medlemsflugt i begge lejre.

Protestlister vil bevare de små sygehuse
Uroen har ført til oprettelsen af Fælleslisten Vest, en ren protestliste, som fornemmer betydelig opbakning, især naturligvis i det nordvestlige hjørne.

Men der er sket en knopskydning i form af Fælleslisten Øst  - anført af den legendariske redaktør fra Karup, Jens Erik Olsen - som vil forsvare de små sygehuse alle steder i regionen.

Hvis Fælleslisten får succes, kan det bevirke, at hverken Venstres eller Socialdemokraternes etablerede kandidater i Nordvestjylland bliver valgt, fordi de sidder på forholdsvis yderlige mandater. Så udkantens indflydelse - eller mangel på samme - er i høj grad på spil.

Flertal bag sygehusplaner
I resten af regionen vil mange hæfte sig ved, at det allerede i rådets første periode lykkedes i bred enighed at få fremtidens sundhedsvæsen tegnet op. Nuvel - milliardinvesteringer både i Skejby, Viborg og Gødstrup medfører enorme tilpasninger i både øst og vest. Ikke alle jubler, men regionsrådets flertal fik i udpræget grad sin vilje, da regeringen ved Folketingets åbning lagde de store linjer i landets sundhedsvæsen fast.

Der er stadig politisk dynamit i diskussionen om ambulancernes antal og bemanding og det akutte bedskab i almindelighed. Hvilke opgaver skal løses på skadeklinikker og i sundhedshuse, og hvor tæt skal de ligge? Men den store, følelsesladede debat for og imod supersygehuse giver ikke længere stor mening, selv om den fortsætter for fuld kraft.

Også i forhandlingerne om næste års finanslov,hvor Dansk Folkeparti insisterer på, at sygehuset skal flyttes 16 kilometer - fra Gødstrup til Aulum - en anden mindre by i Herning Kommune.

Debat om regionernes eksistens
Selve regionernes eksistens er stadig til debat. Hvad skal vi egentlig med dem, når det alligevel er regering og Folketing, der skal bevilge pegene og i sidste ende bestemmer, hvad de skal bruges til?

Adskillige medlemmer af det siddende råd er stærkt kritiske overfor hele konstruktionen.

Opgør med privathospitaler
I valgkampen lægger Socialdemokraterne og rådets eneste fuldtidsansatte politiker, formand Bent Hansen, hovedvægten på et opgør med privathospitalerne og den rolle, de spiller i dag.

Forsikringsdækkede patienter kommer hurtigere i behandling i den private sektor, end folk uden forsikring gør i det offentlige. Private hospitaler dræner det offentlige for penge og kvalificeret arbejdskraft,  og det solidariske sundhedsvæsen er truet, lyder det blandt andet.

Enigheden brast
Rådets første valgperiode er præget af den betydelige enighed om de store linjer - og geografiske rivninger internt i partierne. Men ved sensommerens budgetforhandlinger brast enigheden pludselig, og budgettet blev stemt igennem med et snævert flertal. De borgerlige partier anklagede formanden og hans støtter for uansvarlighed, fordi de, i stedet for at spare grundigt her og nu, sender en regning på et større millionbeløb videre til det nye råd. Dén dag begyndte valgkampen. Og regningen skal på sæt og vis betales af regeringen. Der er ikke andre til det....!

Ny V-spidskandidat
Venstres spidskandidat i 2005, Aleksander Aagaard, er stadig med i spillet, men nu i de meniges rækker. Ny formandskandidat er Anne V. Kristensen, kok og selvstændig fra Horsens.

Sammenlignet med Bent Hansen mangler hun tyngde og erfaring, og hun er ikke tilnærmelsesvis så eksponeret i medierne. Hun spiller sine kort solidt, men hverken overraskende eller særlig konfronterende.

Konservativ outsider
Outsideren i formandsspillet er den konservative Poul Müller, advokat fra Århus. Han arbejder tilsyneladende fint sammen med Bent Hansen, og kan i øvrigt være meget direkte i sin politiske væremåde. Han gør ikke noget stort nummer ud af at være venner med alle.

Til gengæld kan det efter valget blive meget vigtigt at være venner med Poul Müller! For han kan enten på egen hånd - eller sammen med andre af de små lister og partier - blive dén, der afgør, hvilken vægtskål, der får mest tyngde.

Midt- og vestjyske spidskandidater
Fire af de små lister har i øvrigt en spidskandidat fra Midt- og Vestjylland. Både den radikale Kurt H. Jørgensen og Kristendemokraternes Jens Ove Kjeldsen er fra Herning, mens Fælleslisten Vest har Poul A. Christensen fra Holstebro i spidsen for sygehusoprøret, sekunderet på den østlige liste af nævnte 'Uge-Olsen'.