preload loader

Foto: Thomas Schmidt Nørgaard © DR

 

Send eller anbefal link

Valg på P4 Midt & Vest

Kommunal- og regionsvalget den 17. november 2009 vil sætte et stort præg på sendefladen på P4 Midt & Vest. Både i ugerne op til valget, på selve valgaftenen og i de spændende dage efter, hvor nye borgmestre udnævnes.

I flere af vores udsendelser får lytterne mulighed for at stille spørgsmål og debattere med politikerne.

ValgXtra
Vi sender ValgXtra hver morgen fra kl. 8-10, hvor vi på skift besøger vore ti kommuner med vogn og reportere. Vi sætter fokus på aktuelle, lokale valgspørgsmål. Dertil kommer daglige reportager, analyser og nyheder fra hele dækningsområdet. ValgXtra sendes første gang mandag den 2. november.

P4 Parlamentet
P4 Parlamentet er programmet, hvor lytterne sætter dagsordenen for debatten. I seks direkte debatudsendelser sætter vi aktuelle valgemner til debat - og lytterne får mulighed for at blande sig via chat, sms og telefon.
P4 Parlamentet sendes tirsdag til torsdag kl. 16-18 i ugerne 45 og 46.

Regionsvalget
Vi sætter fokus på regionsrådsvalget i eftermiddagsradioen. Den 2. november i Region Nordjylland og den 9. november i Region Midtjylland.

Selve valgdagen
På selve valgdagen er vi med fra tidlig morgen til sen aften. Vi følger valghandlingen i alle vore udsendelser dagen igennem.
Og når valgstederne lukker kl. 20, åbner P4 Midt & Vest for fire timers direkte valgradio, hvor vi bringer dig de første resultater, kommentarer fra valgets hovedpersoner, stemmeprocenter og meget andet. Vi har reportere ude i alle ti kommuner + Region Midt og Region Nord.

Dagene derpå
I dagene efter valget følger vi op - og er med, når de fleste kommuner udnævner borgmesteren og udvalgsformændene.

 
 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Midt & Vest > Kommunalvalg09 > Valg_i_radioen

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.