Mand stak samlever efter hjemmerøveri
05. feb. 2010 18.17 HerningEn 43-årig mand er ved retten i Herning blevet varetægtsfængslet i fire uger i sagen om et knivstikkeri i Sunds tidligt i morges.
Den 43-årige blev ved grundlovsforhøret sigtet for tre forhold nemlig hjemmerøveri, forsøg på manddrab og overtrædelse af våbenloven.
Grundlovsforhør for lukkede døre
Da sigtelsen var læst op, blev dørene til retssalen lukket.
Ved knivstikkeriet blev en 37-årig kvinde fra Sunds stukket ned. Hun er samlevende med den 43-årige, som nu er varetægtsfængslet.
Ifølge Ritzau havde de to inden knivstikkeriet lavet et vellykket hjemmerøveri sammen. Efter røveriet var de to blevet uvenner, og den 43-årige stak den 37-årige.
Den 37-årige kvinde blev indlagt på sygehuset i Herning. Hun meldes uden for livsfare.
Den 43-årige kærede ikke fængslingen til landsretten.