preload loader
Slik Hans og Øl Grete

Den eftersøgte somaliske mand blev anholdt i kiosken Slik Hans og Øl Grete på Vesterbro i Aalborg.

Foto: Henning Bagger © Scanpix

 

Skrevet af: DR Nyheder

 

Drabssigtet somalier fundet i kiosk

11. mar. 2010 20.32 Holstebro Opdat.: 11. mar. 2010 21.08

Det var et par årvågne betjente fra Nordjyllands Politi, der torsdag aften fandt den stærkt eftersøgte somaliske mand, der onsdag stak af fra psykiatrisk hospital.

En patruljevogn kom klokken 19.45 kørende ad Vesterbro i Aalborg, da den ene betjent lagde mærke til, at somalieren gik ind i en kiosk.

- Han blev fundet under en disk i et baglokale. Han var bevæbnet med en stor kniv med et blad på 30 - 40 cm, fortæller vagtchef Henrik Bech til DR Nyheder.

Vil ikke udtale sig
Selve anholdelsen foregik dog ganske udramatisk. - Han bruger ikke kniven, men lod sig anholde og fik håndjern på, siger Henrik Bech.

Politiet ved ikke, hvor den drabssigtede har opholdt sig siden flugten i går. Han vil ikke udtale sig til politiet.

Han opholder sig nu på politigården i Aalborg, men han vil blive overført til Midt- og Vestjyllands politi i Holstebro i løbet af aftenen eller natten. 

Masser af henvendelser
Ifølge Henrik Bech har politiet fået masser af henvendelser fra offentligheden, og fem minutter efter at manden var anholdt, var der en kvinde, der ringede og fortalte, at hun havde set en mand, der lignede den efterlyste, gå ind i en kiosk på Vesterbro.  

Den 28-årige mand er sigtet for at have dræbt sagsbehandleren Birthe Christiansen i januar.

Hun blev stukket ihjel på parkeringspladsen foran byens jobcenter, men hun nåede at hviske til sine kolleger, at det var somalieren, der førte kniven.

Han var onsdag til mentalundersøgelse på en psykiatrisk afdeling i Aalborg, da det lykkedes ham at flygte. Han sad ubevogtet på en gang, da han så sit snit til at gå ind på uaflåst kontor og flygte ud af et vindue.  


 

Send eller anbefal link

 

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:52

 

Kommune med frie tanker

28. feb. 2011 07:20

Ikast-Brande Kommune vil have medarbejderne til at tænke i nye baner for at finde løsninger på kommunens store økonomiske problemer.

 

Feriemesse satte rekord

28. feb. 2011 07:26

Over 66.000 lagde vejen forbi Messecenter Herning hen over weekenden. Det er over 3.000 flere gæster end sidste år.

 

Seneste regionale sportsnyhed

Viborg HK vandt lokalderby over FCM

26. feb. 2011 18:27

Viborgs håndboldkvinder førte fra start til slut og vinder 27-23 i den svære udekamp mod FC Midtjylland.

 

Vejrudsigten

I aften og i nat tørt og perioder med mere klart vejr. Temp. ned mellem 2 og 8 graders frost. Svag til jævn vind fra nordvest, der ud på natten dreje...

Gå til vejrsiden

Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland
Denne mulighed kræver at javascript er aktiveret og et Flash plugin

 
 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Midt & Vest > Nyheder > Holstebro

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.