DF'er i retten for injurier
28. feb. 2011 07.44 HolstebroDe sidste dønninger fra valgkampen i Holstebro i 2009 har endnu ikke lagt sig.
Søren Olesen, der blev valgt ind i byrådet for Dansk Folkeparti, skal i retten i dag, hvor en anklage om injurier mod SF'eren Bjarne Jensen venter.
Søren Olesen siger før retssagen, at han er klar til kamp. Han mener, at Bjarne Jensen er alt for tyndhudet. For under en valgkamp skal man kunne klare at høre lidt af hvert siger han.
Inkompetent
Sagen drejer sig om, at Søren Olesen under sidste valgkamp kaldte Bjarne Jensen fra SF for inkompetent, fordi han arbejdede - og stadig arbejder - for et firma, som havde til opgave at fjerne ulovligt opsatte valgplakater.
Og her halvandet år senere bliver sagen rullet op i retten. Bjarne Jensen synes absolut ikke, at han er tyndhudet. Han følger blot op på, hvad der blev, og hvad der ikke blev sagt og skrevet under valgkampen, påpeger han.