preload loader
Kirke

Præsten skal fyres! - og det kan ikke ske hurtigt nok.Sådan er holdningen hos menighedsrådet i Vejerslev på Mors.

Foto: Rasmus Kahlen

 

Skrevet af: 

 

Sognebørn kræver præst fyret

16. mar. 2010 07.30 Morsø

375 borgere i Vejerslev, Ljørslev og Ørding sogne på Mors kræver med deres underskrift en ny sognepræst.

De er bl.a. utilfredse med, at sognepræst Mariane Madsen kun har gennemført konfirmandundervisningen få gange, at det kan være svært at få fat i hende og svært at aftale en dato for barnedåb med hende.

Og så har hun været syg i lange perioder.

- Vi vil gerne have provst og biskop til at indstille hende til afskedigelse hurtigst muligt, så vi kan få en ny præst, siger formanden for menighedsrådet i Vejerslev sogn, Steffen Skou.

Nabosogne imod fyring
Hans kolleger i Ljørslev og Ørding vil dog ikke være med til en afskedigelse.

- Vi er enige om målet, nemlig at vi skal have en tilfredsstillende præstebetjening, siger formanden for menighedsrådet i Ljørslev sogn, Finn Kortegaard.

- Og det har vi fået nu, hvor Mariane Madsen er tilbage efter sygdom. Vi skal give hende en chance mere, siger han.

Afbrød samarbejdet
Menighedsrådet i Vejerslev afbrød i begydelsen af februar samarbejdet med sognepræsten.

- Under hendes sygemelding har vi haft en vikar, og i den tid har vi faktisk fået et rigtig godt kirkeliv til at fungere. Så er det jo frustrerende at skulle have Mariane Madsen tilbage, for vi ved af erfaring, at det bliver en trædemølle igen, siger Steffen Skou.

Kontorchef i Aalborg Stift Jørgen Larsen siger, at provst og biskop allerede har gjort meget for at få kirkelivet og samarbejdet til at fungere,

- Og vi fortsætter arbejdet, siger han.

Overvejer at melde sig ud af folkekirken
Menighedsrådsformand Steffen Skou og flere andre har dog mistet tålmodigheden med provst og biskop.

- Hvis ikke vi får en ny præst, må vi jo overveje, om vi skal melde os ud af folkekirken og oprette en frimenighed, siger Steffen Skou.

Send eller anbefal link

Lyd

 

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:52

 

Kommune med frie tanker

28. feb. 2011 07:20

Ikast-Brande Kommune vil have medarbejderne til at tænke i nye baner for at finde løsninger på kommunens store økonomiske problemer.

 

Feriemesse satte rekord

28. feb. 2011 07:26

Over 66.000 lagde vejen forbi Messecenter Herning hen over weekenden. Det er over 3.000 flere gæster end sidste år.

 

Seneste regionale sportsnyhed

Viborg HK vandt lokalderby over FCM

26. feb. 2011 18:27

Viborgs håndboldkvinder førte fra start til slut og vinder 27-23 i den svære udekamp mod FC Midtjylland.

 

Vejrudsigten

I aften og i nat tørt og klart med temp. ned mellem 8 og 13 graders frost og svag eller let østlig vind. I morgen mest tørt med nogen sol de fleste s...

Gå til vejrsiden

Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland
Denne mulighed kræver at javascript er aktiveret og et Flash plugin

 
 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Midt & Vest > Nyheder > Morsø

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.