Levende skaldyr fra Vestkysten til Asien
24. apr. 2008 09.37 Ringkøbing-SkjernTrods de mange sømil fra Hvide Sande til Shanghai er verdens første containere, der kan fragte levende skaldyr, netop udviklet med den rute i sigte.
Vestjyske fiskere og Dansk Skaldyrscenter på Mors har samme med firmaet Aqualife Logistics udviklet den verdensonspændende nyhed.
Og netop nu præsentererer virksomhedens administrerende direktør Lars Nannerup opfindelsen på verdens største fiskemesse i Bruxelles.
Stor asiastisk interesse
- Interessen fra de asiatiske markeder har især været overvældende, og når der kommer et mere stabilt fiskeri i Limfjorden, så kan den nye teknologi også få stor betydning for fiskerne der, siger Lars Nannerup.
Normalt fragtes skaldyr i tørre containere eller bliver frosset ned, men nu er
det altså muligt at sejle levende skaldyr til kunder over hele kloden. Det højner skaldyrernes kvalitet og er samtidig bedre for dyrernes velfærd under selve fragten.
Udviklingen af containerene startede i firmaet Fjords, der havde base i Nykøbing Mors. Men da virkomheden indgik samarbejdet med Maersk Line blev det til det mere internationalt-klingende Aqualife Logistics.