Viborg sikrer sig The Treble
30. maj 2009 15.38 sportViborgs kvinder har været altdominerende i denne sæson, hvilket blev understreget, da holdet sikrede sig titlen som dansk mester efter finalekampene mod Aalborg DH og dermed kan kalde sig vinder af "The Treble".
Kronen blev sat på værket, da holdet med en sejr på 29-21 over Aalborg DH vandt den anden kamp om det danske mesterskab og dermed også DM-guldet.
Det var spænding i kampens første 10 minutter, hvor holdene fulgtes ad. Men herefter trak viborgenserne fra, og ved pausen førte de grønblusede 18-10.
I anden halvleg fik Aalborg DH så småt spillet sig ind i kampen igen. Holdet fik reduceret til kun at være bagud med fem mål, men så strammede Viborg atter grebet og kørte sikkert sejren hjem.
Med sejren er Viborg ubesejret i samtlige 28 kampe i den hjemlige turnering, og det har intet hold præsteret før. Det er også første gang, at et dansk hold vinder "The Treble". I december sikrede klubbens sig pokaltitlen og for få uger siden blev det også til triumf i Champions League.
Det er samtidig Viborg HKs 12. danske mesterskab, og dermed tangere domkirkebyens døtre FIFs rekord med fleste danske mesterskaber.