Rikke Skov og Viborg fejede Leipzig af banen med 33-23.

Rikke Skov og Viborg fejede Leipzig af banen med 33-23.

Foto: Henning Bagger © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Viborg havde let spil mod Leipzig

31. okt. 2009 17.57 sport

Selv om det hedder Champions League, så betyder det ikke automatisk, at modstanderne altid er en klasse bedre end i den hjemlige GuldBageren Liga.

Og selv om HC Leipzig er forsvarende tysk mester, så bød modstanderne ikke viborgenserne megen trods i Viborg Stadionhal lørdag eftermiddag. Viborg vandt opgøret med 33-23.

Allerede efter første halvleg stod det klart, at det ville ende med hjemmesejr. På det tidspunkt førte Viborg med 19-10, og de regerende Champions League-mestre havde indtil da været uhyre effektive i angrebet, samtidig med at forsvaret stod kompakt.

Leipzigs danske træner Heine Jensen forsøgte at opildne sine spillere, men ikke meget lykkedes for de tyske gæster i anden halvleg.

I stedet kunne hans kollega i den anden ende, Jakob Vestergaard, tillade sig at spille socialhåndbold og økonomisere med kræfterne hos de bedste, uden at det gik ud over forspringet.

Sejren betyder, at Viborg allerede er godt på vej til sejr i gruppe A, selv om der kun er spillet to kampe. HC Leipzig lignede i hvert fald inden kampen den stærkeste konkurrent til førstepladsen, og med 10 måls forspring inden returkampen burde duksepladsen ikke kunne trues.

I gruppens anden kamp vandt kroatiske Podravka Koprivnica 32-31 over Byåsen fra Norge.

KAMPFAKTA:
Viborg HK-HC Leipzig 33-23 (19-10).

Viborg HK: Rikke Skov 9, Cristina Varzaru 6, Gitte Aaen 5, Henriette Mikkelsen 5, Gorica Acimovic 4, Anja Althaus 2, Lene Lund Karlsen 1, Bojana Popovic 1.

HC Leipzig: Renate Urne 5, Karoline Kudlacz 4, Mette Ommundsen 2, Natalie Augsburg 2, Ania Rösler 2, Lisa Wiren 2, Susann Müller 2, Sara Holmgren 1, Anne Ulbricht 1, Sara Eriksson 1, Luisa Schulze 1.

Udvisninger: Viborg HK 6, HC Leipzig 3.

Tilskuere: 1.788.

Podravka Koprivnica (CRO) - Byåsen (NOR) 32-31

Send link til:

 

Hvalrossen er tilbage

8. feb. 2010 13:01

Der er igen blevet opdaget en hvalros på Vestkysten. Denne gang var det mellem Trans og Bovbjerg, den er set.

 

Hjælp til ældre med alkoholproblemer

8. feb. 2010 16:34

Personale i Holstebro Kommune skal lære, hvordan de håndterer ældre borgere, som drikker for meget. 80 medarbejdere i hjemmeplejen skal på kursus.

 

Flyelever må opgive drøm om jagerfly

8. feb. 2010 15:53

Forsvaret skærer ned i antallet af jagerfly. Derfor må 14 kommende flyelever i Karup opgive drømmeuddannelsen.

 

Seneste regionale sportsnyhed

Lunde til ungarsk håndbold

8. feb. 2010 16:12

Viborgs norske stjerne, Katrine Lunde, er på vej til ungarsk håndbold efter denne sæson. Ifølge ungarske medier skriver hun snart kontrakt med Györ

 

Vejrudsigten

I aften og i nat tørt og stedvis måske perioder med ret klart vejr, men i så fald risiko for rimtåge. Temp. ned mellem 4 og 8 graders frost, i tilfæl...

Gå til vejrsiden

Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland
Denne mulighed kræver at javascript er aktiveret og et Flash plugin

 
 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Midt & Vest > Nyheder > Sport

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.