preload loader
Østerild Plantage

Et flertal i Folketinget tvivler nu på, at Østerild er det rigtige sted for 250 meter høje testmøller. Testcenter-planen risikerer derfor at kuldsejle.

 

Skrevet af: 

 

Flertal mod vindmølle-testcenter

19. mar. 2010 07.26 Thisted Opdat.: 19. mar. 2010 10.47

Et flertal i Folketinget tvivler nu på, at Østerild i Thy er det rigtige sted at opstille store testmøller på 250 meter i højden. Regeringens meget omdiskuterede planer risikerer derfor at kuldsejle.

På mandag tager Folketingets miljøordførere på besigtigelse i Østerild Plantage for selv at se området, hvor der efter planerne skal fældes 8-12 kvadratkilometer fredskov for at gøre plads til forsøgsområdet. En plan, som både grønne organisationer og lokale borgergrupper protesterer voldsomt imod.

Opbakning vakler
Ritzau har spurgt Folketingets miljøordførere om deres holdning til planen. Og svarerne viser, at opbakningen til Østerild vakler.

De Radikale og Enhedslisten stemmer imod, når regeringen prøver at få sin anlægslov gennem Folketinget inden sommerferien. S og SF vil gerne have et testcenter, men er stærkt i tvivl om placeringen ved Østerild. Testcentret skærer igennem et sammenhængende naturområde med Nationalpark Thy mod vest og det vigtige fuglereservat Vejlerne mod øst.   

Heller ikke Dansk Folkeparti er overbevist om, at beliggenheden er den rigtige, siger miljøordfører Jørn Dohrmann.

Tilfreds naturfredningsformand
Politikernes udmelding glæder Poul Hald Mortensen, som er vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

- Rundspørgen giver et godt fingerpeg om, hvor usikkert et projekt den tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen satte i søen. Og det glæder mig, at folketingspolitikerne nu kan se, hvor grotesk projektet er, siger Poul Hald Mortensen.

For få træer erstattes
Partierne er også utilfredse med, at regeringen kun vil erstatte de fældede træer i forholdet 1:1. Hvis man får lov at fælde fredskov, skal man normalt plante dobbelt så meget skov et andet sted.

Der er kommet 300 høringssvar til regeringens lovforslag om testcentret i Østerild.

Send eller anbefal link

 

Hent DR's nye nyheds-app

7. mar. 2011 09:52

 

Kommune med frie tanker

28. feb. 2011 07:20

Ikast-Brande Kommune vil have medarbejderne til at tænke i nye baner for at finde løsninger på kommunens store økonomiske problemer.

 

Feriemesse satte rekord

28. feb. 2011 07:26

Over 66.000 lagde vejen forbi Messecenter Herning hen over weekenden. Det er over 3.000 flere gæster end sidste år.

 

Seneste regionale sportsnyhed

Viborg HK vandt lokalderby over FCM

26. feb. 2011 18:27

Viborgs håndboldkvinder førte fra start til slut og vinder 27-23 i den svære udekamp mod FC Midtjylland.

 

Vejrudsigten

I nat tørt og mest klart vejr. Temp. mellem 10 og 15 grader og svag til jævn nordøstlig vind. Tirsdag mest tørt med en del sol, men en overgang kan d...

Gå til vejrsiden

Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland
Denne mulighed kræver at javascript er aktiveret og et Flash plugin

 
 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Midt & Vest > Nyheder > Thisted

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.