Naturfredningsforening kæmper stadig mod vindmøller ved Østerild
23. aug. 2010 19.59 ThistedDanmarks Naturfredningsforening kæmper fortsat imod, at Østerild Klitplantage i Thy skal bruges som testcenter for store havvindmøller.
I dag kom det ellers frem, at det ikke vil være nødvendigt at fælde de 450 hektar skov, som Folketinget har givet tilladelse til.
Hvis man fælder 266 hektar skov - eller godt 2,6 kvadratkilometer - så kan vinden stadig komme til at blæse kraftigt nok på møllerne.
Det fremgår af en rapport fra Risø DTU, baseret på målinger af vindforholdene i klitplantagen det seneste halve år.
Men de mindre skovfældninger får ikke Danmarks Naturfredningsforening til at skifte holdning, fastslår vicepræsident Poul Hald Mortensen.
- Det er jo helt enestående, at man vil rydde mere end 2,5 kvadratkilometer fredsskov, og møllerne vil også komme til at stå alt for tæt på internationale beskyttelsesområder, siger han.
- Vi havde hellere set, at møllerne blev sat op på landbrugsjord, som der er rigeligt af i Danmark. Landbrugsjorden kunne jorden også fortsat drives videre som landbrugsjord, trods møllerne - og indgrebet her ville altså være langt mindre, end det bliver i Østerild Klitplantage, under streger Poul Hald Mortensen.