Biobooster kan spare millioner
26. jan. 2010 10.53 ViborgKommunerne kan spare millioner af kroner, hvis de vil satse på at rense spildevand lokalt på små anlæg med en ny teknik.
Det mener, Grundfos i Bjerringbro, som har udviklet de nye anlæg, der kaldes BioBooster.
Det første anlæg blev indviet i Bjerregrav i går og er finansieret af Grundfos, og politikerne har endnu ikke besluttet sig for, om BioBoosteren er værd at satse på i større stil for egne penge, siger Benny Ragner fra Dansk Folkeparti.
Han er medlem af teknisk udvalg i Viborg Kommune og næstformand i Energi Viborg:
- Vi kender ikke priser og levetid på det endnu. det er parametre vi skal kende, før vi kan tage beslutningen, siger han.
Helt lugtfri
BioBoosteren er totalt lugtfri, fordi rensningen foregår i en lukket container.
Grundfos forventer, at anlægget kan blive en salgssucces især i lande med vandmangel.
For eksempel omkring Middelhavet og i Californien, hvor det er en kæmpe fordel, at det rensede spildevand umiddelbart kan bruges igen.