preload loader

Liv der har sat spor

Mød en tjenestepige fra vikingetidens Tarm, en kålhøgen italiener, der skulle være blevet hjemme eller stormanden fra Finderup, der kunne lide en god rus. Vi har lavet en række indslag om genstande fra den midt og vestjyske fortid, der på en helt særlig måde lader os stå ansigt til ansigt med mennesker, der var engang.

 
  

Med stok og hat

Hatten var elegant, stokken var sølvbeslået og manden i høj grad en, der blev lagt mærke til. Hør historien om handelsmanden og eksportøren Ivar Lundgaard.

 

Det fatale skud

En lille, fladtrykt geværkugle i en montre i Viborg fortæller om midt- og vestjyder i europæisk storkrig og om en kålhøgen lejesoldat, der kom af dage på en ydmygende måde.

 
 

Det afslørende fingeraftryk

En lillebitte hilsen sendt tværs gennem historien. Hør om en kvinde i Tarm, der har efterladt sit eget personlige mærke, som en besked fra et travlt og slidsomt liv, der blev levet for over 1000 år siden. Via et fingeraftryk på et gammelt potteskår.

 
 

Et liv på trods

En stærk karakter og en accept af det, der ellers ligner en hård skæbne. Hør om alt det et træben kan fortælle om et slidsomt liv som husmand i 1800-tallet.

 
 
 

En skål til glæden

Hør historien om stormanden i Finderup, der for over 1500 år siden nød at drikke en skål.

 
 

Piber og mænd af betydning

De traf hinanden for længe siden. Siden gik de hver sin vej i livet. Nu er de så helt tilfældigt mødtes igen, samme sted, men halvandet hundrede år senere. To piber fortæller en historie - om deres ejere og om egnen omkring Skjern.

 
Henrik Lodahl

Henrik Lodahl

Sendeplan

Serien "Liv der har sat spor" kan du høre i vores weekendradio i løbet af seks søndage i perioden 2. maj - 6. juni.

Hver gang kl. 9.45.
Serien er tilrettelagt af journalist Henrik Lodahl.

Efterhånden som de enkelte indslag sendes i radioen, vil de kunne genhøres her på nettet.
 
Bornholm København Nordvestsjælland Sjælland Fyn Østjylland Trekanten Syd Esbjerg Midt og Vest Nordjylland
Denne mulighed kræver at javascript er aktiveret og et Flash plugin

Rundt Omkring

Se oversigten over arrangementer, udflugter, musik- og teaterforestillinger i Midt- og Vestjylland.

 

Sådan Set

Vandringer i Vestjylland

Siden 1980 har han vist rundt i det vestjyske landskab - på gåben. Nu har Steen Espensen lavet en bog om 14 vandringer. For at give vestjyderne et nyt syn på de steder, de tror de kender.

 

Bagholdet

Bagholdet

Hver lørdag formiddag bliver ugen 'snakket færdig' af to midt- og vestjyder i Bagholdet. Mød deltagerne og podcast udsendelsen.

 

Når kærligheden smuldrer

Formiddag på 4eren

De seneste mandage har stået i kærlighedens tegn i Formidddag På 4'eren, og det tema rundes i dag af med et program, hvor det handler om kærlighedens afslutning. Vi skal også tale om det håndværk, det er at skrive en Melodi Grand Prix-sang.

 

Hvad stiller vi op med selvangivelsen?

Formiddag på 4eren

For 20 år siden var selvangivelsen et mareridt af tal og bogstaver. I dag laver den nærmest sig selv. Men selv om selvangivelsen ikke har samme opmærksomhed som tidligere år, så er det stadig rigtig rigtig vigtigt, at skattefar får de rigtige tal inden på mandag. Formiddag på 4´eren ser nærmere på selvangivelsen sammen med en skatte-ekspert – og du kan få svar på dine spørgsmål. Hvis du er i tvivl om du gør det rigtige, når det gælder kørselsfradag og børnebidrag – eller er du oven i købet en af de heldige, der har et par aktier, som har kastet noget af sig – så sidder du måske og klør dig i nakken netop nu. Send dit skatte-spørgsmål allerede nu til formiddagp4@dr.dk

 

Verdens dyreste vin

Vinmagasinet

Bordeaux-vinen fra Frankrig er verdens dyreste vin, men også en vin i krise.

 

Sukkersyge og den gode mad

Formiddag på 4eren

Sukkersyge rammer et meget stort antal danskere hvert år. Formiddag På 4'eren handlede i dag blandt andet om, hvordan man sammensætter kosten for at holde sukkersygen i ro.

 

Flotte december-billeder

Din December

Så flot så december 2010 ud i billeder.

 

Få hjælp til dr.dk

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Regioner > Midt & Vest > Tema > Livsspor

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.