Håndboldlandsholdets historie

Tre olympiske mesterskaber på stribe, et enkelt verdensmesterskab og tre europamesterskaber indenfor de seneste 11 år vidner om et dansk landshold, der tilhører verdenseliten i håndbold for kvinder.

Med hinanden i hænderne træder de 16 rød-og hvidklædte spillere op på sejrspodiet og løfter armene i vejret. Jubelen i hallen stiger yderligere, da tegnet på deres triumf, et stort rundt guldfad, overrækkes til den første af spillerne, der på skift med et stort smil tager imod og hæver det over hver sit hoved.

Sådan har billedet set ud hele syv gange på 11 år, men kun et af de mesterskaber er vundet ved VM. Det skete tilbage i 1997 i Tyskland, hvor den gyldne håndbold-generation med Anja Andersen i spidsen for Anette Hoffmann, Janne Kolling, Anne Dorthe Tanderup, Susanne Munk Lauritsen, Gitte Madsen og Tonje Kjærgaard sadte sig solidt på kvindernes håndboldtrone.

Før EM-slutrunden i Holland i 1998 sad Danmark således solidt på tronen som Olympisk Mester, Europamester og nykåret Verdensmester fra 1997. Men Norge spændte ben for endnu en triumf for holdet, der ikke længere havde Ulrik Wilbek som træner. Pladsen på bænken var overtaget af Jan Pytlick. I den indledende pulje tabte Danmark den første kamp nogensinde ved et EM. Det var til Norge. Og da de to hold mødtes igen i finalen i Messecenter Herning var resultatet det samme. De norske kvinder løb med sejren.

Med Jan Pytlick som træner har landsholdet vundet OL-guld to gange og EM på hjemmebanen i Århus i 2002, men han savner en VM-triumf på CV'et inden han vender hjem til klubhåndbolden i GOG. Pytlicks bedste VM-resultat var i 2001, hvor holdet tabte kampen om bronzemedaljerne til Jugoslavien efter forlænget spilletid - med cifrene 40-42.

OL-finalen i Sydney den 1. oktober 2000 var den sidste landskamp for Camilla Andersen, Janne Kolling, Anette Hoffmann, Tonje Kjærgaard og Tina Bøttzau. Så det var et nyt dansk kvindelandshold, der stillede op ved de efterfølgende europamesterskaber i Bukarest i Rumænien. Efter en sejr, en uafgjort og tre nederlag i den indledende pulje sluttede Danmark på 10. pladsen. Mens Ungarn fik oprejsning efter nederlaget til Danmark i OL-finalen nogle måneder forinden.

EM - hårdere end nogensinde
VM-sølvet i 1993 blev byttet ud med guld ved premiere-EM-slutrunden i Tyskland i 1994. Det var Danmarks anfører, Janne Kolling, der som den første i historien fik overrakt EM-trofæet.

Kåringen af de første europamestre nogensinde, var synonym med begyndelsen på dansk kvindehåndbolds æra. Og medaljesamlingen blev som bekendt bare større og større op gennem 90´erne.

I 2002 på hjemmebanen kæmpede Danmark og 15 andre nationer om det femte Europamesterskab. Turneringen var her udvidet fra 12 til 16 hold, og det forstærker indtrykket af, at EM-trofæet er svært at sikre sig.

Landsholdet toppede i 1996
1996 blev det helt store jubelår for dansk kvindehåndbold. Det overraskende OL-guld i Atlanta blev fejret i egen hule. Den anden EM-turnering i historien blev afholdt i Brøndby og Herning, og efter seks sejre stod Danmark overfor Norge i finalen og vandt 25-23.

De stærke nationer indenfor kvindehåndbold har hjemme i Europa, og hidtil har det kun været Sydkorea, der har kunnet blande sig i det selskab. Mens der til OL og VM er såkaldt nemme modstandere fra Afrika, Syd- og Nordamerika samt Asien, er det ved et EM småt med de bløde kampe.

Således også ved slutrunden 2002, hvor et kampprogram med otte opgør i løbet af 10 dage, fortæller om en hård turnering, før anfører Mette Vestergaard fik overrakt EM-fadet i Århus Arena.

Skrevet af: Camilla Dam