preload loader
Ragnhild Hveger (den første i lys jakke fra venstre) og Inge Sørensen (nummer to fra venstre i lys jakke) efter EM i 1938.

Ragnhild Hveger efter sin verdensrekord på 1000 yards fri.

  

1930-1948

Svømmesucces i krigen skygge

Dansk svømning havde sin absolutte storhedstid i 1930erne og 1940erne. Og det var kvinderne, der sørgede for den.

I første omgang kulminerede succeserne ved europamesterskaberne i 1938 i London, hvor Danmark vandt syv medaljer heraf hele fem af guld. Kun overgået af Tyskland, der blev mesterskabernes mest vindende nation med 14 medaljer.

De største navne Ragnhild Hveger og Inge Sørensen var på det tidspunkt kun henholdvis 17 og 14 år med udsigt til mange flere medaljer de kommende år.

Krigen brød ud
Men 2. verdenskrigs udbrud betød, at der ikke blev afholdt store mesterskaber de efterfølgende år, og dermed mistede dansk svømning muligheden for endnu mere succes.

Først ved EM i 1947 kunne de danske svømmere igen triumfere, og det lykkedes så sandelig også. En ny generation med Karen Margrete Harup i spidsen sikrede på ny Danmark fem guldmedaljer, seks medaljer i alt og igen en andenplads i nationskonkurrencen - efter Frankrig.

Året efter blev Danmark med to guld og to sølv næstbedste svømmenation ved OL i London, og ved EM i 1950 blev det til yderligere seks medaljer. Men så begyndte den danske triumfer at ebbe ud.

Succeser med forbehold
I Danmark har man altid været stolte af svømmepigernes succeser i perioden omkring 2. verdenskrig. Men der har også været visse forbehold.

Selv om Ragnhild Hveger er blevet kåret til århundrets største kvindelige sportsudøver i Danmark, har hendes tyske relationer før og under krigen nemlig betydet, at der har været en grænse for fascinationen af hendes person.

Desuden skyldtes succeserne i slutningen af 1940erne og starten af 1950erne blandt andet, at mange nationer endnu ikke var kommet sig over krigen. Dermed var modstanden ved mange mesterskaber ikke nær så hård som få år efter.

Ved EM i 1954 vandt Danmark en enkelt medalje, af sølv, mens det i 1958 ikke blev til eneste. Først i 1977 blev det igen til en dansk EM-metal. Her vandt Susanne Nielsson sølv.

 

Store danske profiler i denne periode

Pauli Jørgensen, fodbold (1905-1993)
En af Danmarks mest populære fodboldspillere i historien. Debuterede på landsholdet, da han var 19 år, og spillede sin sidste kamp i nationaldragten, da han var 34. I alt spillede han 47 landskampe, og i dem scorede han 44 mål. Spillede for Frem og scorede 288 mål i 297 kampe. Fire gange var han med til at vinde DM med klubben. Stoppede som aktiv i Frem, da han var 36, i 1942. ”I 1930 var han vel nok Europas bedste centreforward,” som journalisten, den tidligere fodboldspiller Knud Lundberg, skrev om ham i sin krønike i fire bind, Dansk Fodbold, fra slutningen af 1980erne. I 1930 scorede Pauli Jørgensen tre mål i både 6-1-sejren over Sverige og 6-3-sejren over Tyskland.  Var træner for Frem i 1944, da klubben vandt sin seneste DM-titel.


Kate Mahaut, fægtning (1908-1988 )

Var med til at vinde VM-guld i fleuret for hold i både 1947 og 1948. Hendes forældre var Oda Mahaut, der vandt EM-guld i 1926 og franskmanden Leonce Mahaut, der i 1899 kom til Danmark for at undervise i fægtning.


Henry Nielsen, atletik (1910-1969)

Satte verdensrekord på 3.000 meter forhindringsløb i et løb på det olympiske stadion i Stockholm 1934 med tiden 8,118,4 minutter. Ved EM i Torino samme år vandt han bronze på 10.000 meter. Meget svingende løber, som deltog ved OL i 1936 uden succes.


Abraham Kurland, brydning (1912-1999)

Græsk-romersk bryder, der vandt sølv i letvægt ved OL i Los Angeles i 1932. Han var dog endnu bedre fire år senere, men fordi han var jøde, ønskede han ikke at deltage ved Legene i Berlin. I 1932 han havde vundet guld et jødisk verdensmesterskab i Palæstina, og i 1935 fik han sølv ved EM. Han vandt ellers alle sine kampe, men på grund af datidens regler gik guldet til en finsk bryder, der havde færre fejlpoint.


Grete Olsen, fægtning ( 1912-2010)

I 1932 blev hun europamester for hold i fleuret. Blev verdensmester i fleuret for hold i både 1947 og 1948. ”Vi havde et førsteklasseshold, lige som håndboldpigerne har det i dag,” udtalte den dengang 93-årige Grete Olsen i 2005 til forfatteren af disse linjer.


Ole Berntsen, sejlsport (1915-1996)

E af Danmarks mest succesfulde sejlere ved De Olympiske Lege. Har i alt vundet tre OL-medaljer. Bronze i 1948, sølv i 1956 og guld i 1964. Alle i Drage, hvor det også blev til VM-guld i 1959 og 1965 samt EM-guld i 1956 og 1962.


Karen Lachmann, fægtning (1916-1962)

Blev individuel verdensmester i fleuret i 1954 – Danmarks seneste medalje i fægtning ved EM, VM eller OL. I fleuret var hun i 1947 og 1948 også blevet holdverdensmester.  Ved OL vandt hun sølv i 1948 og bronze i 1952, men deltog allerede ved Legene i 1936, hvor det blev til en femteplads.


Jenny Kammersgaard, svømning (1918-1997)

Blev kendt i hele Danmark og endda langt uden for landets grænser, da hun i 1937 svømmede fra Sjællands Odde til Grenaa. En distance på 42 kilometer, som hun tilbagelagde på 29 timer. I 1938 svømmede hun de 52 kilometer fra Gedser til Warnemünde i Tyskland på 40 timer og 30 minutter. Langdistancesvømning var meget populært i Danmark i perioden mellem de to verdenskrige, og hun var så populær, at Aage Stentoft komponerede en Jenny Kammersgaard-vals.


Tage Madsen, badminton (1919-2004)

Vandt herresinglerækken ved All England i 1939. Vandt DM syv gange i perioden 1938-1946. Havde også stor succes i både herre- og mixeddouble.

Scan fra Danmarks Idræts-Forbunds 75 års jubilæumsskrift

Ragnhild Hveger (den første i lys jakke fra venstre) og Inge Sørensen (nummer to fra venstre i lys jakke) efter EM i 1938.


Ragnhild Hveger, svømning (1920-2011 )

OL-sølv i 1936 i 400 meter. Vandt tre guldmedaljer ved EM i 1938; i 100, 400 og 4x100 meter fri. Det var ved den lejlighed, hun fik tilnavnet The Golden Torpedo. Satte i perioden 1936-1942 hele 42 individuelle verdensrekorder samt to i holdkap. Den mest berømte, sat i 400 meter fri i 1940, holdt i hele 16 år. I Fort Laurdale i USA findes The International Swimming Hall of Fame, og i portrættet af Ragnhild Hveger står der om hende: ”Ragnhild Hveger regnes af mange europæere som den mest ekstraordinære svømmer, der nogensinde har været.” I 1996 kårede Danmarks Idræts-Forbund hende til Danmarks største kvindelige sportsnavn nogensinde. Optaget i dansk idræts Hall of Fame i 1992.

Knud Lundberg, fodbold (1920-2002)
En unik personlighed i sportens verden. Spillede også på håndbold- og basketballlandsholdet. Var desuden med til at indføre indendørs fodbold herhjemme. Uddannede sig til læge, skrev adskillige bøger om sundhed og fodbold og var i mange år sportsjournalist på dagbladene Information og Aktuelt. Men det var som fodboldspiller, han slog igennem. Han vandt flere DM-titler med AB og var i 1948 med til at vinde OL-bronze med landsholdet, som han i de år var anfører for. Spillede i alt 39 landskampe fra 1943 til 1956. Havde tilbud om at komme til udlandet, men takkede nej.


Niels Holst-Sørensen, atletik (1922- )

Ved EM i 1946 vandt han sølv på 800 meter og guld på 400 meter. Ved OL i 1948 blev han nummer otte på 800 meter, og han havde formentlig haft større chancer for at vinde en OL-medalje, hvis Legene i 1944 ikke var blevet aflyst. Da Danmarks Idræts-Forbund i 1996 kåret alle tiders største mandlige sportsudøver, kom Niels Holst-Sørensen i top 5. Senere kendt som mangeårigt medlem af IOC; fra 1977 til 2002.

Inge Sørensen, svømning (1924-2011)
Bedre kendt som ”lille henrivende Inge”, som Gunnar ”Nu” Hansen kaldte hende under OL i 1936, hvor hun vandt bronze i 200 meter bryst. I samme disciplin vandt hun EM-guld to år senere. Satte i alt tre verdensrekorder.

Karen Margrete Harup, svømning (1924-2009)
Ved OL i 1948 vandt hun guld i 100 meter rygcrawl, sølv i 400 meter fri samt bronze i 4x100 meter fri. Vandt tre guldmedaljer ved EM i 1947; i de samme discipliner.

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Baggrund > HistoriskUnivers > Perioder

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.