1948-1968
"De berømte fodboldlegionærer”
Det danske fodboldlandshold vandt bronze ved OL i 1948, og det hold var på linje med 1980ernes dynamithold det mest talentfulde, Danmark nogensinde har haft.
Set med datidens øjne var tredjepladsen ved Legene i London også flot, men det var spillernes efterfølgende succeser i italiensk fodbold, der for alvor gjorde generationen stor.
Indtil da var det heller ikke så almindeligt, at danske spillere blev solgt til udlandet. Faktisk havde der inden 2. verdenskrig kun være seks danske spillere, og kun to af dem havde været professionelle; Niels Middelboe og Carl "Skomar" Hansen. Nu var det pludselig flertallet af de danske profiler, der rejste udenlands.
Alene i perioden 1947-1950 blev hele 20 spillere professionelle i udlandet, og 14 af dem kom til at optræde for italienske klubber.
Stor interesse
Den hjemlige interesse for de danske fodboldlegionærer, som man engang kaldte danske spillere i udlandet, var også uhyre stor i 1950erne. Godt nok kunne man sjældent se dem i TV, til gengæld kunne man læse om dem.
Antallet var bøger, der blev udgivet af og om de danske spillere, var helt enormt, og da 1948-generation var ved at have udspillet sin rolle, kom en ny generation og tog over.
Det var sølvholdet fra OL i 1960 med Harald Nielsen i spidsen. Hans status som idol overgik tilmed alt, hvad man hidtil havde oplevet i fodbold-Danmark.
Harald Nielsen var med i Far til fire-film, smeltede mange pigehjerter og blev en stor stjerne i Italien.
Mulig succes ved VM
Desværre måtte Danmarks mange stjerner i udlandet ikke spille på landsholdet. Dansk Boldspil-Unions regler forbød professionelle at deltage. Det fik de først lov til i 1971.
Dermed gik Danmark glip af gode muligheder for at få succes ved VM i 1950erne og 1960erne. Med alle de bedste fra OL i 1948 havde Danmark kunnet langt ved VM i 1954 og 1958, og Harald Nielsen og Co. havde måske haft en chance for det i 1962.
Nu lykkedes det ikke engang for at Danmark at komme til VM i den periode. Først i 1986 fik Danmark sin debut.
Store danske profiler i denne periode
John Hansen, Carl Aage Præst og Karl Aage Hansen spillede alle i Juventus.
Karl Aage Hansen, fodbold (1921-1990)
Var med på bronzeholdet ved OL i 1948 og skiftede som flere andre fra holdet derpå til italiensk fodbold, hvor han sammen med flere landsholdskammerater fik stor succes i Juventus, som allerede dengang var en af støvlelandets største klubber.
Lis Hartel, dressur ( 1921-2009)
Vandt sølv ved OL i 1952 og 1956 – begge gange på hesten Jubilee. I 1954 blev hun desuden uofficiel verdensmester – det første officielle verdensmesterskab blev først afviklet i 1966. Blev ramt af polio midt i 1940erne, men blev et levende symbol på, at man kunne overvinde sygdommen. Og samtidig blev hun et forbillede for mange handicappede ved at vise, at man trods et handicap sagtens kunne dyrke idræt og endda få succes – tilmed blandt såkaldt raske. Kom i 1996 i top 5 i kåringen af århundredets største kvindelige sportsnavn i Danmark. Optaget i Hall of Fame i 1992.
Kay Werner, cykling (1921- )
Alle tiders største danske 6-dagesstjerne. Var ekstrem populær i 1950erne, hvor han var med til at skabe ”par nummer syv”, som siden har bestået af Danmarks bedste par. Fra 1951 til 1961 vandt han 14 6-dagesløb. Tre af dem med Evan Klamer og otte med Palle Lykke. I 1950erne vandt han desuden en sølv- og to bronzemedaljer ved VM i 5 kilometer forfølgelsesløb.
Carl Aage Præst, fodbold (1922-2011)
Kom fra ØB i København og var et af de store navne på det danske landshold sidst i 1940erne. Blev i 1947 udtaget til en meget omtalt og prestigefyldt kamp mellem kontinentet og Storbritannien, der vandt 6-1. Året efter var han med til at vinde bronze ved OL i London. Skiftede i 1949 til Juventus, hvor han opnåede status som en af Serie As bedste venstre wings. Spillede 232 kampe og scorede 51 mål for Torino-klubben fra 1949 til 1956.
John Hansen, fodbold (1924-1990 )
Hovedstødsstærk angriber, der sit store gennembrud i Frem og var den store målskytte på det danske landshold, der fik bronze ved Legene i 1948. Blev derefter solgt til Juventus, hvor han i flere år havde stor. Blev topscorer i Serie A i 1951/1952-sæsonen med hele 30 mål. Skiftede i 1954 til Lazio, hvor han spillede et enkelt år, inden han vendte hjem til Frem.
Jørn Skaarup, badminton (1925- )
Vandt All England i herresingle i 1948. Samme år blev han også All England-mester i mixeddouble sammen med Kirsten Thorndahl. To år senere vandt han sammen med Preben Dabelsteen All England-titlen i herredouble. Blev dansk mester i herresingle fire gange i perioden 1947-1954.
Henry From, fodbold (1926-1990)
AGF-keeperen blev en dansk legende, da han lavede sit tyggegumminummer i OL-semifinalen i 1960. Da en ungarsk spiller skulle til at tage et straffespark, stoppede Henry From for at gå ud og placere sit tyggegummi på den ene stolpe. Sådan vandt han den psykologiske kamp og reddede derpå straffesparket. Danmark tabte efterfølgende finalen til Jugoslavien.
Greta Andersen, svømning (1927- )
Vandt guld i 100 meter fri og sølv i 4x100 meter fri ved OL i 1948. Vandt en bronze og en guld, på 4x100 meter fri, ved EM i 1947. Ved EM i 1950 vandt hun guld, i 400 meter fri, sølv og bronze.
Paul Elvstrøm, sejlsport (1928- )
Vandt fire OL-guld; i Firelfly (enmandsjolle) i 1948 samt i Finnjolle (en videreudvikling af Firefly) i 1952, 1956 og 1960. Var favorit til at vinde OL-guld i Soling i 1972, men nerverne kunne ikke holde, og han måtte udgå. Har status som en af verdens bedste sejlere nogensinde og blev i 1996 kåret til alle tiders største dansk sportsmand af Danmarks Idræts-Forbund. Optaget i Hall of Fame i 1992.
Gunnar Nielsen, atletik (1928-1985)
Var indehaver af flere verdensrekorder i 1950erne. Var blandt andet medindehaver af rekorden på 1500 meter fra 1955 til 1956. Vandt EM-sølv på distancen i 1954.
Kurt Nielsen, tennis (1930-2011)
Nåede to gange Wimbledon-finalen i herresingle, og begge var han useedet. I 1953 tabte han til Vic Seixas fra USA, mens det to år senere blev til nederlag til endnu en amerikaner, Tony Trabert. To gange var han fremme ved kvartfinalerne ved French Open og en enkelt gang ved US Open. Her opnåede han også sin eneste Grand Slam-titel, idet han sammen med Althea Gibson vandt mixeddoublerækken i 1957. Optaget i Hall of Fame i 1992.
Ole Madsen, fodbold (1934-2006)
Var i flere år Danmarks farligste landsholdsangriber. Især i kvalifikationskampe til EM-slutrunden – dengang kaldet Nations Cup – i 1964. Her endte Ole Madsen som den mest scorende spiller, og i kvartfinalerne mod Luxembourg, der sensationelt havde sendt Holland ud, scorede han samtlige danske mål. Efter 2-2 og 3-3 gik Danmark først videre efter 1-0 i en omkamp i Holland. Spillede i mange år for HIK, men var i en kort periode også professionel i Sparta Rotterdam.
Bent Larsen, skak (1935-2010)
Danmarks i særklasse bedste skakspiller nogensinde. Blev landets første stormester i 1956 og var i 1960erne blandt verdens bedste spillere. I flere år var Bent Larsen den eneste vestlige udfordrere til det sovjetiske spillere, der dominerede verdenstoppen, men han nåede aldrig frem til en kamp om VM-titlen. I 1971 tabte han VM-semifinalen til Bobby Fischer, der efterfølgende vandt VM-titlen.
Erland Kops, badminton (1937- )
Vandt All England syv gange i perioden 1958-1967. Kun indoneseren Rudy Hartono har flere titler i herresingle – otte i perioden 1968-1976. Erland Kops nåede desuden finalen i 1957. Vandt fem DM-titler fra 1961 til 1967. Teknisk set var Erland Kops ikke det største talent, men han trænede mere end de fleste og havde en vilje, der var helt unik. Optaget i Hall of Fame.
Jørgen Petersen, håndbold (1944-2011)
Med sin klub HG vandt han det danske mesterskab fem gange i træk fra 1965 til 1970, og han spillede 68 landskampe for Danmark og scorede 268 mål i dem. Men selv om han var på toppen i midten og slutningen af 1960erne, var han ikke med til at vinde sølv ved VM i 1967. På det tidspunkt boykottede han nemlig landsholdet. Han var utilfreds med, at forbundet året forinden havde udelukket nogle spillere som straf for en druktur i forbindelse med en landskamp i Sovjet. En druktur, han selv havde været med på, men ikke var blevet straffet for. I 2006 kårede Ekstra Bladet ham til Danmarks bedste herrespiller nogen sinde.
Erik Holst, håndbold (1938- )
AGF-målvogteren blev Danmarks store helt, da det i 1967 lykkedes at slå Sovjetunionen i semifinalen ved VM i Sverige. I finalen tabte Erik Holst og Co. til Tjekkoslovakiet. Det var første gang, de danske herrer var fremme i en VM-finale.
Erik Hansen, kajak (1939- )
Vandt OL-guld i 1000 meter enerkajak i Rom i 1960. Tre år senere vandt han vandt VM-guld og i både 1963 og 1965 blev det til EM-guld. Derudover blev det til adskillige bronze- og sølvmedaljer – blandt andet OL-sølv i både 1964 og 1968. Kom også i finalen ved OL i 1972. Optaget i Hall of Fame i 1992.
Harald Nielsen, fodbold (1941- )
Var blot 18 år gammel med til at vinde sølv ved De Olympiske Lege i 1960 i Rom. Fik tilnavnet Guld-Harald, fordi han forinden havde meldt ud, at Danmark kunne vinde guld, hvilket de færreste troede var muligt. Spillede for Frederikshavn og skiftede efter OL til Bologna, hvor han udviklede sig til en af Serie As bedste angribere. To gange blev han topscorer i Serie A.
Børge Krogh, boksning (1942- )
Deltog ved både OL i 1960 og 1964, hvorefter han blev professionel. I bar overkrop blev han europamester i letvægt, men mistede titlen året efter. Boksede 56 professionelle kampe, hvoraf de 43 blev vundet, fem endte uafgjort og otte blev tabt.
Palle Lykke, cykling (1936-)
Danmarks mest vindende seksdagesrytter med i alt 21 sejre. Otte gange vandt han sammen med Kay Werner, og syv gange vandt han sammen med Freddie Eugen.
Finn Kobberø, badminton (1936-2009)
En af Danmarks bedste badmintonspillere nogensinde. Teknisk var han unik, og han mestrede både single og double. Syv gange vandt han All England i herredouble, mens det blev til otte All England-sejre i mixeddouble. Blev siden en respekteret sportsjournalist på Danmarks Radio, hvor han i mange selvfølgelig beskæftigede sig med badminton.