1968-1981

Danmarks tynde år

Nogle af historiens største danske sportsnavne er fra denne tid. Alligevel er det en periode, der især har status som en tid, hvor Danmark internationalt set havde mistet meget terræn i mange sportsgrene.

Eksempelvis vandt Danmark kun en eneste medalje ved De Olympiske Lege i München i 1972. Den gik til cykelrytteren Niels Fredborg, der vandt guld i 1000 meter på tid. Og i 1975 vandt danske sportsfolk ifølge Danmarks Idræts-Forbunds officielle statistik kun fem VM-medaljer og to EM-medaljer i alt. I 2010 var de tilsvarende tal henholdsvis 65 og 57.

Flere af de store navne i dansk sport i 1970erne var heller ikke helt så mægtige, som de blev gjort til. Globalt set var sportsgrene som speedway og badminton nemlig ikke nær så store, som man ofte fik indtryk af i danske medier.

Sverige var storebror
De fleste vidste også godt, at Danmark sportsligt set var lillebror i forhold til Sverige, som mange dengang kiggede misundeligt på - når det handlede om sport.

Det svenske fodboldlandshold var eksempelvis med ved VM i 1970, 1974 og 1978. Tennisspilleren Bjørn Borg vandt fem Wimbledon-titler i træk. Og Ingemar Stenmark sad solidt på tronen som verdens bedste alpine skiløber.

Politisk set havde der herhjemme tidligere ikke været opbakning til, at staten aktivt skulle støtte eliteidrætten. Men billedet ændrede sig i slutningen af 1970erne. Fordi det for alle var blevet tydeligt, hvor langsomt udviklingen gik herhjemme i forhold til de fleste andre lande.

Team Danmark ser dagens lys
I vinteren 1979/1980 nedsatte daværende kulturminister Niels Matthiasen et udvalg, der skulle se, hvordan staten kunne spille en rolle. Og i 1981 dukkede Team Danmark så op.

I første omgang var det blot navnet på en komité, der skulle hjælpe med at skaffe penge til eliteidrætten. Først i 1984 blev Team Danmark som den organisation, der kendes i dag oprettet i forbindelse med en vedtagelse af Danmarks første eliteidrætslov. Den første direktør var Preben Kragelund, som sag på posten i hele 20 år.

Engang var Danmark en nationer af glade amatører, der ikke ville kæmpe på lige vilkår med resten af verden. Men i takt med at dansk idræt - ikke mindst på grund af Team Danmark - begyndte at blive professionaliseret, forsvandt den forskel i løbet af 1980erne.

Store danske profiler i denne periode

Ole Ritter, cykling (1941- )
I mange år en uhyre populær rytter. Vandt som amatør VM-sølv i 1961 på landevej. Slog timerekorden på bane i Mexico City i 1968. Blev i 1973 samlet nummer syv i Giro d’Italia.

Tom Bogs, boksning (1944- )
Danmarks største boksenavn i 1960erne og 1970erne. Stoppede som amatør efter en OL-kvartfinale i 1964. Som professionel blev han europamester i letsværvægt i 1968, men rykkede kort tid efter ned i mellemvægt, hvor han allerede i 1969 også blev europamester. Hans mest berømte kamp var et opgør om VM-titlen i 1972 mod argentineren Carlos Monzon, som dog vandt ret overbevisende. Blev europamester igen i 1973, men opgav hurtigt titlen på grund af vægtproblemer. Stoppede karrieren i 1974.

Ole Olsen, speedway (1946- )
Vandt det individuelle VM i 1971, 1975 og 1978 samt VM på langbane i 1973. Blev par-verdensmester sammen med Hans Nielsen og tre gange verdensmester for hold; 1978, 1981 og 1983.

Niels Fredborg, cykling (1946- )
Vandt tre gange VM-guld på 1.000 meter, men blev mest kendt for sine OL-medaljer på samme distance.; sølv i 1968, guld i 1972 og bronze i 1976. Vandt VM-sølv i sprint i 1968. I de sidste år af karrieren, der sluttede i 1980, kørte han en del seksdagesløb uden de helt store succeser.

Svend Pri, badminton (1946-1983)
Vandt All England-titlen i herresingle i 1975. Nåede desuden finalen i både 1970 og 1972. Vandt DM otte gange i perioden 1966-1975. Hans kampe mod rivalen Flemming Delfs var enorm populære og tiltrak sig masser af opmærksomhed. Der har siden ikke været en rivalitet på samme niveau i dansk badminton.

Leif Mortensen, cykling (1946- )
Vandt VM-sølv på landevej i 1968, VM-guld hos amatørerne i 1969 samt VM-sølv hos de professionelle i 1970. Fik en samlet sjetteplads i Tour de France i 1971.

Valdemar Bandolowski, sejlsport (1946- )
Vandt sammen med Poul Richard Høj Jensen og Erik Hansen OL-guld i Soling i både 1976 og 1980. Var i slutningen af 1980erne og starten af 1990erne en af drivkræfterne bag et dansk America Cup-projekt, som især på grund af manglende økonomi dog aldrig førte til dansk deltagelse ved verdens mest berømte kapsejlads.

Tom B. Hansen, atletik (1948- )
Var tæt på EM-guldet på 1500 meter i 1974. Men blev i spurten besejret af DDRs Klaus-Peter Justus og endte på sølvpladsen.

Allan Simonsen, fodbold (1952- )
Hans karriere kulminerede, da han i 1977 som første og hidtil eneste dansker blev tildelt Ballon d’Or, Guldbolden, som det synlige bevis på, at han var kåret til årets spiller i Europa. Det var især hans flotte langskudsmål i finalen for Europa Cuppen for mesterhold, hvor hans klub Borussia Mönchengladbach dog tabte 1-3 til Liverpool, der medvirkede til kåringen. I 1983, hvor han var med til at kvalificere Danmark til EM-slutrunden året efter, blev han nummer tre i samme kåring.

Flemming Delfs, badminton ( 1951- )
Kæmpede i flere år med Svend Pri om at være Danmarks bedste i herresingle. Netop de to mødtes i VM-finalen i 1977, hvor Flemming Delfs snuppede sejren. Samme år vandt Flemming Delfs All England. Snuppede også tre EM-titler.

Mogens Jeppesen, håndbold (1953- )
Danmarks mest folkekære håndboldspiller i slutningen af 1970erne og starten af 1980erne. Røg og så lettere utrænet ud, men kunne i perioder alligevel levere et hav af redninger i verdensklasse. Som ved VM i både 1978 og 1982, hvor Danmark begge gange endte på fjerdepladsen.

Lene Køppen, badminton (1953- )
Var fra starten af 1970erne til starten af 1980erne Danmarks suverænt bedste kvindelige badmintonspiller. Blev verdensmester i både damesingle og mixeddouble i 1977. Blev All England-mester i damesingle i 1979 og 1980.

Jesper Tørring, atletik (1947- )
Allround-atlet, som magtede et hav af discipliner. Deltog ved OL i 1972 i længdespring og 110 meter hæk, men toppede som højdespringer under EM i Rom i 1974, hvor han vandt EM-guld med et spring 2,25 meter. Blev tidligere på året nummer fire ved inde-EM.

Hans Henrik Ørsted, cykling (1954- )
Satte et hav verdensrekorder på forskellige distancer. Vandt OL-bronze i 4.000 meter individuel forfølgelsesløb i Moskva i 1980. Vandt som professionel tre gange VM-guld på samme distance. Havde i 1980erne også succes som seksdagesrytter.

Susanne Nielsson, svømning (1960- )
Vandt OL-bronze i 1980 i 100 meter brystsvømning. EM-sølv i 1977 og VM-bronze i 1978 på den dobbelte distance. I de år var hun den eneste danske svømmer, der magtede at være med i verdenseliten.

Henning Jensen, fodbold (1949-)
Var i flere år Danmarks næststørste fodboldnavn – efter Allan Simonsen.  De to spillede sammen i Borussia Mönchengladbach, som midt i 1970erne var en af Europas bedste klubber. I 1976 blev Hennning Jensen solgt til Real Madrid. Hans mest berømte mål var en scoring i opvisningskampen mellem de gamle og nye (Danmark, Irland og England) EF-lande i 1973. Oplægget stod Bobby Charlton for.

Ulrik le Fevre, fodbold (1946- )
Var en del af Danmarks fremragende landshold i 1967, hvorefter han blev solgt til Borussia Mönchengladbach. Her fik han stor succes, og han huskes især for scoringen i 1971, der endte med at blive årets mål i Bundesligaen.

Jørgen Hansen, boksning (1943- )
Blev mere og mere populær med alderen og var faktisk også bedst, da han nærmede sig de 40. ”Gamle Hansen”, som han blev kaldt, var europamester i weltervægt i flere omgange. Senest fra 1979 til 1981. To gange besejrede han den langt yngre danske rival, Hans-Henrik Palm.

Gert Frank, cykling (1956- )
Vandt som landevejsrytter bronze i holdløbet ved OL i Montreal i 1976. Men det var som seksdagesrytter han opnåede de største succeser. Hele 20 seksdagessejre blev det til. Seks af dem hentede han sammen Hans Henrik Ørsted. To gange blev de to også europamestre i parløb.