Bruun Eriksen tilbage på cyklen

Fire måneder efter Thomas Bruun Eriksen stoppede hos Team CSC, fordi han havde mistet lysten til det professionelle liv, er han igen klar til at køre cykelløb.

Thomas Bruun Eriksen har atter fået lyst til at være cykelrytter.

For fire måneder siden stoppede han efter fire år hos CSC, fordi han havde mistet lysten til det professionelle liv. Nu er han klar til at køre løb som amatør for det danske amatørhold Team Mermaid.

I weekenden tog den 26-årige rytter for første gang efter stoppet cyklen frem igen, efter Team Mermaid-lederen Fritz Mogensen havde overtalt ham til at køre denne sæson:

- Indtil han ringede, havde jeg overhovedet ikke haft lyst til at køre på cykel, men det var åbenbart lige det, der skulle til for at få mig på andre tanker, siger Thomas Bruun Eriksen til DR Sporten.

Team Mermaid er det hold, som tidligere hed Team Bornholm.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vis alle nyhedsbreve