Basso forlader Discovery Channel
30. apr. 2007 18.04 CyklingMindre end en uge efter at være blevet suspenderet af Discovery Channel, har Ivan Basso nu valgt at forlade holdet.
Det sker, efter at den italienske OL-komité i sidste uge valgte at genåbne sagen mod italieneren i forbindelse med sidste års store spanske dopingsag, Operacion Puerto.
Ivan Basso, der dengang kørte for Bjarne Riis' CSC-mandskab, oplyser, at det er personlige grunde, der har fået ham til at bede om lov til at gå.
- Det er vigtigt at alle ved, dette var 100 procent min beslutning. Ingen bad mig om at smutte. Jeg er taknemmelige over for alle på holdet, og jeg ønsker dem det bedste, udtaler Ivan Basso i en pressemeddelelse.
Ivan Basso har hele tiden benægtet brug af doping.Basso skal møde op til en høring i Rom den 2. maj, blot 10 dage før starten på Giro d'Italia, som han vandt sidste år - i Team CSC-trøjen.
Der skal være fundet poser med Bassos blod, som man nu ønsker at sammenligne med en DNA-profil.