Robert Förster fra Gerolsteiner jubler

Tyske Robert Förster fra Gerolsteiner-mandskabet vandt femte etape i årets Giro d'Italia

Foto: Chema Moya © Scanpix

 

Skrevet af: /ritzau/

 

Det blev en tysker

17. maj 2007 17.54 Cykling

Den italienske sprinterkonge Alessandro Petacchi fik ødelagt sit forsøg på at sikre sig sin 21. etapetriumf i cykelløbet Giro d' Italia, da han blev snydt i spurten af både nordmanden Thor Hushovd og tyske Robert Förster.

I massespurten ved byen Frascati lige syd for Rom kom Förster først over stregen, mens Hushovd og Petacchi tog de næste pladser. Dagens etape var ellers præget af et langt udbrud med franskmanden Mickaël Buffaz og russiske Mikhail Ignatiev, men de to ryttere blev hentet et godt stykke før mål.

I den samlede stilling er det fortsat Danilo Di Luca fra Liquigas-mandskabet, der bærer den lyserøde førertrøje.

Send link til:

 

 

Seneste artikler - Cykling

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Cykling

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.