Ren Rolf: Jeg har da været fristet
26. maj 2007 17.56 CyklingEn af Danmarks mest vindende ryttere, Rolf Sørensen, har aldrig brugt doping.
- Jeg har ikke behøvet at bruge doping. Selvfølgelig har jeg da været fristet undervejs. Men jeg gjorde op med mig selv, hvad det ville betyde, og jeg tror, at jeg valgte den rette vej, siger Rolf Sørensen til DR Sporten.
- Jeg var jo éndagsrytter, og det kræver nok noget andet end at være etapeløbsrytter, vurderer den tidligere Rabobank-rytter, der er imponeret over, at Bjarne Riis stod frem:
- Det er nogle stærke meldinger, Bjarne kommer med. Det kræver sin mand, og det tager jeg hatten af for.