preload loader
Jakob Fuglsang

Jakob Fuglsang får ondt i sit knæ, når han belaster det for hårdt.

Foto: Henning Bagger © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Dansk Tour-håb har knæproblemer

03. feb. 2010 16.20 Cykling

Han er udset til at få debut i Tour de France til sommer, me det danske cykeltalent Jakob Fuglsang har delvist fået ødelagt sine sæsonforberedelser af et springerknæ, der har tvunget ham til at skære ned på træningen i januar.

- Jeg kan godt træne, men det gør ondt en gang imellem, hvis jeg belaster det for hårdt. De siger jo, at jeg helst ikke skal belaste det for meget, men det er jo nogle gange svært at holde igen, siger Fuglsang, der blev skannet, da Team Saxo Bank var på træningslejr på Fuerteventura.

Det viser sig, at en sene i knæet er irriteret, og der er samtidig gået lidt betændelse i vævet omkring den. Derfor får Jakob Fuglsang nu dagligt laserbehandling, ligesom han også får medicin, der skal få betændelsen til at gå væk.

Samtidig har danskeren også justeret på sin cykel og sine pedaler, så han ikke belaster det ømme knæ unødigt.

- Jeg har fået ny cykel og nye sko, og det kan sagtens være det, der har udløst det i sin tid. Derfor har jeg rykket lidt rundt på pedalklampen, så jeg sidder anderledes på cyklen, og det er også blevet bedre, men det har altså ikke kureret det helt, siger Jakob Fuglsang, som dog ikke føler sig alt for langt bagud i forhold til holdkammeraterne.

Derfor er det alligevel tvivlsomt, om han når at blive helt skarp til forårets første store etapeløb, Paris-Nice, der køres i begyndelsen af marts.

- Jeg kunne godt tænke mig at gøre det godt i Paris-Nice, men det kommer selvfølgelig an på, hvor godt jeg er kørende på det tidspunkt. Jeg vil gerne se først, hvor jeg står i forhold til de andre. Men jeg vil ikke forcere min træning bare for at køre stærkt i Paris-Nice, siger Fuglsang.

Han åbner sin cykelsæson med tre løb på Mallorca i næste uge.

 

 

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Olsen kræver Bendtner til mandagstræning

9. feb. 2012 20:40

Morten Olsen mener ikke, at Nicklas Bendtner kan udeblive fra landsholdets træning på grund af et retsmøde.

 

Fattet Fabio Capello takker spillere og FA

9. feb. 2012 22:25Int. fodbold

En afdæmpet Fabio Capello sagde torsdag pænt farvel til de engelske landsholdsspillere og fodboldforbundet.

 

Bendtner i retten to dage før landskamp

9. feb. 2012 19:08

Nicklas Bendtner står til at skulle i retten i Newcastle 27. februar, da han er sigtet for hærværk mod biler.

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Cykling

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.