preload loader
Bjarne Riis har fået lidt ekstra rynker i panden forud for 2010-sæsonen, efter at Saxo Bank har trukket sit sponsorat med årets udgang.

Bjarne Riis har fået lidt ekstra rynker i panden forud for 2010-sæsonen, efter at Saxo Bank har trukket sit sponsorat med årets udgang.

Foto: Nils Meilvang © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Riis taler med dansk sponsor

04. feb. 2010 12.37 Cykling

Hos Team Saxo Banks' hovedkontor i Lyngby er der et altoverskyggende mål for 2010-sæsonen. Der skal findes en ny hovedsponsor og helst så hurtigt som muligt!

Holdets nuværende hovedsponsor, Saxo Bank, har opsagt aftalen med udgangen af i år, og derfor må direktør Trey Greenwood arbejde på højtryk for at sikre Bjarne Riis optimale betingelser for den fremtidige rytterstab.

- Vi taler med et dansk firma, som der har været interesse fra i flere år, men tidspunktet og omstændighederne har aldrig været rigtige, siger Trey Greenwood til DR Sporten.

Touren giver omtale
Ifølge direktøren er holdet også i dialog med flere internationale firmaer, men der er endnu ikke noget konkret. Målsætningen er at få en aftale på plads inden sommerens Tour de France.

- Det er det store udstillingsvindue, hvor mange rytterkontrakter kommer på plads, så derfor er det vigtigt for os at have en hovedsponsor på plads inden da, fortæller Greenwood.

Han mener, at holdet kan tilbyde en kommende sponsor gode vilkår, fordi resten af denne sæson og en profilering under Tour de France vil være økonomisk fordelagtig for begge parter.

Stjerner skal bare cykle
Den usikre fremtid mener Greenwod dog ikke, er noget, som bekymrer holdets stjerner som Cancellara og Schleck-brødrene.

- Det er vigtigt, at rytterne har tillid til, at vi gør et godt stykke arbejde for at skaffe en sponsor, så de bare kan koncentrere sig om at køre på cykel. Og det er jeg sikker på, at de har, siger Trey Greenwood.

I starten af 2010 offentliggjorde Team Saxo Bank, at de havde lavet en aftale for resten af sæsonen med IT-firmaet SunGard, men det er på niveauet under en hovedsponsor.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Saxo Bank står fortsat bag Riis' hold

6. feb. 2012 19:41Cykling

Alberto Contadors karantænedom har ingen indflydelse på Bjarne Riis' hovedsponsor Saxo Banks forhold til holdet. Den fortsætter ufortrødent samarbejdet.

 

Ekspert forventer accept fra Contador

6. feb. 2012 22:45Contador-sagen

DR Sportens cykelekspert Alex Pedersen både tror og håber, Alberto Contador vil acceptere CAS' dom. Han regner også med, at spanieren bliver hos Riis.

 

Riis om dom: Ikke hvad vi håbede på

6. feb. 2012 17:32Contador-sagen

Bjarne Riis har indkaldt til pressemøde i Madrid tirsdag aften om Alberto Contadors dopingkarantæne.

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Cykling

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.