preload loader
Alberto Contador

Alberto Contador har lagt sig i spidsen af Paris-Nice.

Foto: GUILLAUME HORCAJUELO

 

Skrevet af: 

 

Contador tog førertrøjen fra Saxo Bank

11. mar. 2010 16.28 Cykling

Alberto Contador kørte sig i front for etapeløbet Paris-Nice, da den spanske klatrer vandt fjerde etape.

Ingen formåede at følge Contador, da han rykkede væk fra feltet på den kategori 1-stigning, der dannede rammen om afslutningen på den 208 kilometer lange etape fra Maurs til Mende.

Team Saxo Banks Jens Voigt fik dermed blot en enkelt dag i den gule førertrøje, da han var blandt de mange ryttere, der måtte opgive forfølgelsen af Alberto Contador. Voigt kom i mål 44 sekunder senere.

De spanske ryttere havde generelt fart i cyklerne, hvilket betød, at tre spaniere indtog de tre bedste placeringer på etapen. Alejandro Valverde og Samuel Sanchez sluttede 10 sekunder efter vinderen.

I den samlede stilling er Alberto Contador 24 sekunder foran Valverde, mens Roman Kreuziger på løbets tredjeplads er 25 sekunder efter.

Paris-Nice består af syv etaper og afsluttes på søndag.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Olsen om Capello: Træner bestemmer anfører

9. feb. 2012 11:28Int. fodbold

Træneren bestemmer sin anfører, siger Morten Olsen i sagen om Fabio Capellos exit som Englands landstræner.

 

Rooney vil også have Redknapp

9. feb. 2012 08:47Int. fodbold

Manchester United-spilleren Wayne Rooney håber, at Harry Redknapp overtager landstrænerposten efter Capello.

 

Dansk Ajax-talent strålede mod Barcelona

9. feb. 2012 10:45Int. fodbold

Det danske fodboldtalent Viktor Fischer strålede med to mål, da Ajax' ungdomshold vandt 3-0 over FC Barcelona.

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Cykling

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.