preload loader
Team Sky på en træningstur i juli 2010.

Team Sky-rytterne dropper Vueltaen.

Foto: Pete Goding © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Team Sky trækker sig efter dødsfald

04. sep. 2010 11.23 Cykling

Det britiske cykelhold Team Sky trækker sig ud af Vuelta a España. Det sker efter, at holdets massør, Txema González, døde fredag aften i en alder af 43 år. Txema González blev indlagt i søndags på hospitalet i Sevilla, hvor den spanske rundtur begyndte sidste weekend, og han døde fredag. Det fik natten til lørdag holdets ledelse til at trække holdets ryttere ud af Vuelta a España.

- Txemas død er tragisk for alle på Team Sky. Vi har mistet en god ven og en højt respekteret og værdsat kollega. Vi har nøje overvejet alle elementer, og det er den eneste beslutning, vi kan tage. Vi har diskuteret det med Txemas familie, og de bakker helt op om vores beslutning. Vi er blevet inviteret til begravelsen i næste uge, hvor vi selvfølgelig vil være for at støtte dem og vise vores respekt, siger Team Skys chef, Dave Brailsford, i en pressemeddelelse.  

Tre af Team Skys ryttere har trukket sig af Vueltaen i den første uge på grund af sygdom, ligesom den svenske kaptajn, Thomas Lövkvist, har været milevidt fra sit bedste. Team Sky understreger dog, at der ikke er sammenhæng mellem den sygdom, der ramte González ved starten af løbet, og de symptomer, der har fået rytterne til at trække sig. Txema González døde efter, at en bakterieinfektion udviklede sig til blodforgiftning og udløste et septisk shock.

 - Jeg skal slå helt fast, at den bakterieinfektion ikke har noget at gøre med den virusinfektion, som mange på holdet har lidt under i Spanien, siger holdets læge, Steve Peters.  

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Saxo Bank står fortsat bag Riis' hold

6. feb. 2012 19:41Cykling

Alberto Contadors karantænedom har ingen indflydelse på Bjarne Riis' hovedsponsor Saxo Banks forhold til holdet. Den fortsætter ufortrødent samarbejdet.

 

Ekspert forventer accept fra Contador

6. feb. 2012 22:45Contador-sagen

DR Sportens cykelekspert Alex Pedersen både tror og håber, Alberto Contador vil acceptere CAS' dom. Han regner også med, at spanieren bliver hos Riis.

 

Riis om dom: Ikke hvad vi håbede på

6. feb. 2012 17:32Contador-sagen

Bjarne Riis har indkaldt til pressemøde i Madrid tirsdag aften om Alberto Contadors dopingkarantæne.

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Cykling

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.