preload loader
Spanieren Igor Anton er nok en gang kommet i den røde førertrøje i Vuelta a España.

Spanieren Igor Anton er nok en gang kommet i den røde førertrøje i Vuelta a España.

Foto: FELIX ORDONEZ © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Anton vandt og overtog førertrøjen

08. sep. 2010 17.48 Cykling

Den lille klatrer Igon Anton fra Euskatel vandt 11. etape af Vuelta a España med mål i Andorra, da han kort før den lilla port til den sidste kilometer overhalede udbryderen Ezequiel Mosquera op ad den afsluttende stigning.

Mosquera havde ellers tilsyneladende rystet forfølgerne af sig, da først Joaquim Rodríguez i den røde førertrøje gik helt kold og senere måtte også Vincenzo Nibali opgive at følge med. Men Igon Anton havde disponeret sin opkørsel så godt, at han kunne overhale Mosquera, der dog kun var i mål tre sekunder efter Anton.

Antons etapesejr, den anden i løbet, indbragte ham 20 bonussekunder, og det var nok til, at han tilbageerobrede løbets førertrøje fra Rodriguez, der trillede ind over målstregen 59 sekunder efter Anton.

Fränk Schleck fra Team Saxo Bank tabte 23 sekunder og er nu på tiendepladsen i det samlede klassement, to minutter og 30 sekunder fra Igor Anton.

Vincenzo Nibali fra Liquigas er nu ny toer i klassementet. Italieneren har 45 sekunder op til Anton.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Olsen kræver Bendtner til mandagstræning

9. feb. 2012 20:40

Morten Olsen mener ikke, at Nicklas Bendtner kan udeblive fra landsholdets træning på grund af et retsmøde.

 

Fattet Fabio Capello takker spillere og FA

9. feb. 2012 22:25Int. fodbold

En afdæmpet Fabio Capello sagde torsdag pænt farvel til de engelske landsholdsspillere og fodboldforbundet.

 

Bendtner i retten to dage før landskamp

9. feb. 2012 19:08

Nicklas Bendtner står til at skulle i retten i Newcastle 27. februar, da han er sigtet for hærværk mod biler.

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Cykling

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.