Post Danmark Rundt fortsætter på DR

Danmarks største sportsbegivenhed, Post Danmark Rundt, vil også i de kommende tre år kunne følges på Danmarks Radio.

Post Danmark Rundt arrangørerne, Danmarks Cykle Union (DCU), og Danmarks Radio (DR) har indgået en aftale gældende frem til og med 2014. Aftalen indebærer, at der hver dag under løbet sendes 25 minutters AftenTour om dagens etape af Post Danmark Rundt.

"Vi har siden 2000 haft et rigtigt godt samarbejde med DR omkring Post Danmark Rundt. Et samarbejde vi er meget begejstret for, og som sikrer os en flot synlighed, da der traditionelt har været mange seere til programmerne", forklarer Post Danmark Rundt løbsdirektør Jesper Worre.

"Vi er meget glade for at se, hvordan kvaliteten af Post Danmark Rundt konstant er steget, og hvordan løbet har bidt sig fast i danskernes bevidsthed. Det bevises år efter år med hundredetusinder af tilskuere langs ruten og foran tv-skærmene.

- Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med Danmarks Cykle Union de næste tre år", lyder det fra Tine Bendix, Sportschef hos DR.

Post Danmark Rundt 2012, der er nr. 22 i rækken, indledes den 22. august i Randers, og har finale den 26. august på Frederiksberg Allé.

Resten af ruten samt feltet vil blive offentliggjort på et pressemøde i København den 6. marts.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vis alle nyhedsbreve