ADD: Rasmussen er kommet med væsentlige oplysninger

Anti Doping Danmark bekræfter på et pressemøde, at Michael Rasmussen er kommet med væsentlig oplysninger om ham selv og andre ryttere.

Anti Doping Danmark bekræfter på et pressemøde, at Michael Rasmussen er kommet med særdeles brugbare oplysninger om ham selv og andre cykelrytteres brug af doping.

Anti Doping Danmark har i de seneste par dage haft Michael Rasmussen til afhøring i både København og Amsterdam, og det er der kommet frugtbare ting ud af.

- Vi har fået et indblik i en beskidt verden, siger udviklingschef Morten Mølholm Hansen fra Danmarks Idræts-Forbund på et pressemøde om Michael Rasmussens dopingtilståelse.

- Foreløbig tyder de her afhøringer på, at Michael Rasmussen er kommet med væsentlige oplysninger om ham selv og andre ryttere, siger Morten Mølholm, der også er bestyrelsesmedlem af Anti Doping Danmark.

Her blev det også bekræftet, at Rasmussen nu bliver indstillet til en karantæne på to år. Grunden til at den ikke bliver længere er, at Rasmussen er kommet med oplysninger om andre.

Anti Dopnig Danmark vil dog ikke oplyse, hvem Michael Rasmussen har angivet som dopingmisbrugere.

  • Print
  • Del artiklen: