Sponsorer lægger sag an mod Armstrong

Den tidligere cykelrytter Lance Armstrong slipper ikke for sagsanlæg fra tidligere sponsorer.

Den tidligere cykelrytter Lance Armstrong slipper for at blive retsforfulgt af amerikanske myndigheder, men han slipper ikke for sagsanlæg fra tidligere sponsorer.

Forsikringsselskabet SCA Promotions vil have 12 millioner dollar tilbage, som Armstrong i sin tid fik som sejrsbonus, blandt andet for sine syv sejre i etapeløbet Tour de France.

- Vi afleverer et søgsmål, bekræfter SCA's advokat Jeff Dorough. Armstrong er frataget sine Tour-titler og har indrømmet dopingbrug, men kommer ikke frivilligt til at betale penge tilbage.

- Ingen idrætsudøvere har, efter hvad jeg ved, betalt penge tilbage, lyder det fra Armstrongs advokat Tim Herman.

/ritzau/

  • Print
  • Del artiklen: