preload loader
Joachim Boldsen dækker kontant op i semifinalen mod Spanien.

Joachim Boldsen dækker kontant op i semifinalen mod Spanien.

Foto: Liselotte Sabroe © Scanpix

Danmark tabte semifinalen til Spanien

04. feb. 2006 18.26 EM 2006 Opdat.: 04. feb. 2006 18.02

Det danske landshold leverede en meget flot indsats i første halvleg i semifinalen mod Spanien, og kunne gå til pause med en føring på 16-15, men i anden halvleg satte de spanske verdensmestre tingene på plads og vandt 34-31.

Dermed må det danske hold nøjes med at spille om bronze søndag eftermiddag, hvor Kroatien venter. Spanien, derimod, kan glæde sig til en EM-finale mod Frankrig.

To straffekast, et mål i hver ende, sådan begyndte semifinalen ved EM i håndbold mellem Spanien og Danmark.

Stryger brændte sit første straffekast, men han fik så selv fat i riposten og sendte den ind bag David Barrufet i spaniernes mål. Men Spanien gik så op og udlignede usvigelig sikkert fra samme streg i modsatte ende.

Og det blev spanierne der tog teten fra kampens start, men så kom Kristian Asmussen ind og reddede et straffekast, og efter 11 minutter var de to hold igen helt lige på 7-7.

Det danske forsvar havde fundet melodien midtvejs i første halvleg, og da det medførte hurtige kontrachancer i modsatte ende, så tog den spanske træner timeout, da Danmark førte 9-7.

Mange effektive danske våben
Danmark spillede en utrolig flot og veldisciplineret første halvleg. Lars Christiansen havde flere gode kontraløb, som endte i dansk scoring, og Jesper Jensen viste sig endnu en gang både som fantasifuld spilfordeler, med effektive straffekast og en enkelt underhåndsscoring.

Men stregspillet var Danmarks bedste våben, hvor indspil til Michael V. Knudsen gang på gang overraskede spanierne - han blev dansk topscorer i første halvleg med seks scoringer. Og efter 23 minutter var Danmark oppe at føre med tre scoringer, der stod 14-11 på tavlen.

Joachim Boldsen gik, efter de tyske dommeres mening, lidt for hårdt til den i forsvaret, og to gange måtte han ud at køle af i to minutter, det gav spanierne mere plads til at komme ind i kampen igen.

Ulrik Wilbek tog timeout med 30 sekunder igen, og herefter kørte de danske spillere rundt med bolden for at slutte af med en lækker scoring fra Mikkel Aagaard ude på højrefløjen. Den sikrede en dansk føring på 16-15 ved pausen.

Spanien igen bedst fra start
Spanierne var igen bedst ved halvlegens start, og så var den danske føring hurtigt væk. Kristian Asmussen kom ind i det danske mål, og endnu en gang så man, at Danmarks chance lå i superforsvarsspil, redninger i målet, og så et effektivt kontraspil.

Men det sidste manglede - effektiviteten - for David Barrufet reddede igen og igen de danske forsøg. Spanien trak fra samtidig med de danske forsøg enten blev smidt væk, skudt forbi eller reddet af Barrufet.

Og med 20 minutter igen var Spanien oppe med 23-20, og Ulrik Wilbek måtte kalde timeout.

Det danske forsvar havde store problemer med at holde på Iker Romero i anden halvleg, og den spanske føring kom op på fire mål. I den periode var det kun mål fra upåaktede Bo Spellerberg, Mikkel Aagaard og Per Leegaard, der holdt Danmark inde i kampen.

Med 10 minutter igen scorede Lars Rasmussen på en hurtig kontramål og så var den spanske føring bragt ned til et mål, men lige meget hjalp det, for mens David Barrufet reddede forsøg på stribe i det spanske mål, kunne hverken Kasper Hvidt eller Kristian Asmussen levere varen i den modsatte ende, og spanierne kunne igen trække fra.

Bronze-kamp og Kroatien igen
Tilslut kunne de spanske verdensmestre fejre en plads i finalen efter sejr på 34-31, mens det danske mandskab må nøjes med chancen for at forsvare den bronzemedalje, som holdet vandt for to år siden. Det er samtidig mulighed fra dansk revanche, for holdet tabte et tæt opgør til Kroatien i mellemrunden, og nu mødes de to hold igen.

Kampen i tal:

Spanien-Danmark 34-31 (15-16).

Spanien:  Iker Romero Fernendez 10 (1), Rolando Urios Fonseca 5, Albert Rocas Comas 5 (3), Juan Garcia Lorenzana 4, Mariano Ortega Martinez 4, Alberto Entrerrios Rodriguez 3, Ruben Garabaya Arenas 1, David Davis Camara 1, Jose Maria Rodriguez Vaquero 1.

Danmark:  Michael V. Knudsen 7, Bo Spellerberg 4, Jesper Jensen 4 (2), Mikkel Aagaard 3, Søren Stryger 3, Per Leegaard 3, Lars Jørgensen 2, Lars Christiansen 2, Lars Rasmussen 1, Joachim Boldsen 1, Henrik Hansen 1.

Udvisninger: Spanien 1, Danmark 2.

Tilskuere: 10.250.

 


 

 

Send eller anbefal link

 

Carlsen håber Pless finder formen

9. feb. 2012 21:07

Kaptajn Kenneth Carlsen udråber Slovenien til favorit men håber, at Kristian Pless kan finde sin gamle form, når det går løs i Davis Cup.

 

Video: Verdens største bokser er dansk

9. feb. 2012 21:26

Fredag præsenteres Morten Poulsen som professionel bokser. Med sine 219 cm. er han verdens største.

 
 

Liverpool-katten hitter på nettet

(11:11)

En hidtil ukendt kat fra Liverpool-egnen er blevet lidt af en kändis på internettet, efter den løb på banen under en Premier League-kamp i aftes.

 

Prisregn over Djokovic, McIlroy og co.

(09:31)

Der var hæder til Novak Djokovic, Barcelona, Sir Bobby Charlton og Caroline Wozniackis kæreste Rory McIlroy ved et awardshow i London.

 

Seneste nyheder - EM 2006

 

Seneste klummer

 
 
    
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > EM 2006

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.