preload loader
Rikke Skov forsøger sig med et skud i EM-åbningskampen mod Frankrig.

Rikke Skov forsøger sig med et skud i EM-åbningskampen mod Frankrig.

Foto: Liselotte Sabroe © Scanpix

Skuffende dansk EM-start

07. dec. 2006 21.35 EM2006

De danske håndboldkvinder indledte EM i Sverige med et nederlag på 20-24 til Frankrig.

Det blev ikke til mange mål i kampens begyndelse. Efter 13 minutter i Baltiska Hallen i Malmö var stillingen blot 3-2 i dansk favør.

Det danske forsvar havde i første halvleg godt styr på det franske angrebsspil og det danske angreb formåede på et tidspunkt at finde vej til netmaskerne, så danskerne førte med fire mål.

Men franskmændene mistede ikke fodfæstet og fik kontakt, så holdene kunne gå til pause ved stillingen 10-8 i dansk favør.

Fem minutter efter pausen kom franskmændene på omgangshøjde med Danmark og så begyndte kampen i en længere periode at svinge frem og tilbage.

Men i de sidste fem minutter blev de danske skytter grebet ud af en stærkt spillende Valérie Nicolas i det franske mål. Og da Stéphanie Cano samtidig scorede på samlebånd i den anden ende, endte det med en klar fransk sejr.

Brian Lyngholm Lene Thomsen og Mette Sjøberg efter nederlaget

Brian Lyngholm, Lene Thomsen og Mette Sjøberg efter nederlaget

Stéphanie Cano scorede i alt syv gange, det samme gjorde Katrine Fruelund, der blev dansk topscorer.

Lørdag skal Danmark møde Holland, der tabte sin første kamp med 16-26 til Spanien.

Danmark-Frankrig 20-24 (10-8)

Danmark:  Katrine Fruelund 7 (2), Henriette Mikkelsen 5 (1), Lene Thomsen 3, Rikke Skov 1, Lene Lund Nielsen 1, Kamillla Kristensen 1, Kristina Bille-Hansen 1, Anette Bonde Christensen 1.

Frankrig:  Stephanie Cano 7, Nina Kamto Njitam 3, Paule Baudouin 3, Isabelle Wendling 3, Siraba Dembele 2, Christine Vanparys Torres 2, Angelique Spincer 2, Sophie Herbrecht 1, Maakan Tounkara 1.

Udvisninger: Danmark 2, Frankrig 3.

 

Send eller anbefal link

 

Carlsen håber Pless finder formen

9. feb. 2012 21:07

Kaptajn Kenneth Carlsen udråber Slovenien til favorit men håber, at Kristian Pless kan finde sin gamle form, når det går løs i Davis Cup.

 

Video: Verdens største bokser er dansk

9. feb. 2012 21:26

Fredag præsenteres Morten Poulsen som professionel bokser. Med sine 219 cm. er han verdens største.

 
 

Liverpool-katten hitter på nettet

(11:11)

En hidtil ukendt kat fra Liverpool-egnen er blevet lidt af en kändis på internettet, efter den løb på banen under en Premier League-kamp i aftes.

 

Prisregn over Djokovic, McIlroy og co.

(09:31)

Der var hæder til Novak Djokovic, Barcelona, Sir Bobby Charlton og Caroline Wozniackis kæreste Rory McIlroy ved et awardshow i London.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > EM2006

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.