Franskmændene løb med bronzen
17. dec. 2006 14.53 EM2006Frankrig vandt bronzekampen ved EM-slutrunden for kvinder med 29-25 over Tyskland.
Det franske mandskab havde hevet flere ældre, rutinerede spillere frem til denne slutrunde og lagde ud med at besejre Danmark i turneringens første kamp. De fortsatte de gode takter med udgangspunkt i et solidt forsvarspil, og mod tyskerne var de et skridt foran hele kampen.
Ved pausen førte Frankrig 14-11, og fra starten af anden halvleg trak de fra. Kampen var derfor tidligt afgjort.
Frankrig er vært ved VM næste år og selvskreven deltager, men også tyskerne kan glæde sig over at fjerdepladsen giver direkte adgang til næste store mesterskab.
Frankrig-Tyskland 29-25 (14-11)
Frankrig: Angelique Spincer 7 (3), Veronique Pecqueux Rolland 5, Christine Vanparys Torres 4, Sophie Herbrecht 3, Stephanie Cano 3, Raphaelle Tervel 3, Isabelle Wendling 2, Nina Kamto Njitam 1, Paule Baudouin 1.
Tyskland: Grit Jurack 7 (2), Nadine Krause 6 (1), Nina Wörz 3, Maren Baumbach 3, Nadine Härdter 1, Anne Müller 1, Sabrina Neukamp 1, Silke Meier 1, Stefanie Melbeck 1, Anja Althaus 1.
Udvisninger: Frankrig 4, Tyskland 2.
Skrevet af:
/ritzau/