preload loader
Martin Borre

Martin Borre er træt af holdkammerater, der møder bagstive op til træning.

© Vejle Boldklub

 

Skrevet af: 

 

Vejle-spillere kritiseres for druk

17. nov. 2009 08.47 Fodbold

For et år siden var der problemer med lidt for mange byture hos flere Vejle-spillere, og nu er den gal igen. Flere spillere har fortsat problemer med disciplinen i 1. divisionsklubben, som har optjent så få point i efteråret, at holdets træner Mats Gren kalder oprykning til SAS Ligaen for urealistisk.

Vejle-profilen Martin Borre forstår ikke den uprofessionelle tilgang, som flere af holdkammeraterne har til deres arbejde.

- Jeg har oplevet så mange gange, at spillere er mødt bagstive til træning. Jeg er fuldstændig frustreret og rystet over, at der i den her trup er spillere, der ikke har ambitioner om at komme videre, siger Martin Borre til Ekstra Bladet.

Nattedruk midt på ugen
Kantspilleren fortæller, at holdkammerater har været på drukture til langt ud på natten midt på ugen. På banen er der også problemer.

- Jeg har oplevet spillere, som direkte modarbejder holdet. Spillere, der ikke vil acceptere at sidde på bænken, så de må ned på andetholdet. Spillere, der demonstrativt langsomt går fra banen, selv om vi er bagud, fortæller Martin Borre, der har svært ved at acceptere den attitude:

- At opleve holdkammerater, der på den måde er fuldstændig ligeglade med holdet, det er da som at blive pisset op og ned af ryggen.

Vejle indtager ottendepladsen i 1. division med otte point op til en af de to oprykningspladser til SAS Ligaen.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Bendtner får grønt lys af Olsen

9. feb. 2012 16:42

Hvis Nicklas Bendtner kan spille Premier League-kampe med maske på, så kan han også spille for landsholdet, siger Morten Olsen.

 

Bjørn blander sig i Dubai

9. feb. 2012 15:10Golf

Thomas Bjørn fik en fin start i Dubai Desert Classic, mens det gik knap så godt for Anders Hansen.

 

David Cameron uenig med Capello om Terry

9. feb. 2012 16:18Int. fodbold

Den britiske premierminister, David Cameron, mener ikke, at John Terry i øjeblikket kan være engelsk anfører

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.