Målmand Kim Christensen.

Målmand Kim Christensen forlænger gerne kontrakten i Göteborg, når den udløber om et år.

Foto: Jens N. Larsen © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

IFK Göteborg vil beholde Kim Christensen

23. nov. 2009 20.48 Fodbold

Kim Christensens kontrakt med IFK Göteborg udløber om et år, men tonerne fra den svenske klub er entydige. Her ønsker man at beholde den danske målmand og gerne på en længerevarende kontrakt.

- Han er så absolut en af Allsvenskans bedste målmænd, hvis ikke den bedste, og vi er klar til at diskutere en forlængelse med ham. Vi har aldrig været i tvivl om Kims potentiale, men han har udviklet sig meget her hos os. Og det har jo også bragt ham ind omkring det danske landshold, siger klubbens sportschef, Håkan Mild, til sporten.dk.

To-tre år
Han vil derfor gerne lave en forlængelse på to-tre år.

 - Sæsonen er jo slut nu i Sverige, men vi gør status over truppen i den kommende tid, og så mødes vi med Kim i januar efter juleferien og ser, om vi kan blive enige om en ny kontrakt, siger han.

30-årige Kim Christensen spillede fire sæsoner i FC Nordsjælland, inden han i 2008 skiftede til IFK.

Send link til:

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.