preload loader
Viborg FF, som rykkede ud af SAS Ligaen i 2008, er kommet ud af regnskabsåret 2009 med et dundrende underskud på 12 millioner kroner.

Viborg FF, som rykkede ud af SAS Ligaen i 2008, er kommet ud af regnskabsåret 2009 med et dundrende underskud på 12 millioner kroner.

© P4 Midt og Vest

 

Skrevet af: 

 

Nedrykning blev dyr for Viborg FF

26. nov. 2009 21.48 Fodbold

Det koster at spille fodbold i den næstbedste række, hvis man stadig har lønudgifter, som dengang man spillede i SAS Ligaen.

Det er den logiske forklaring på, at Viborg FF kommer ud med et minus på lige knap 12 millioner kroner efter skat.

I sommeren 2008 rykkede Viborg ud af SAS Ligaen, men forsøgte desperat og lige til det sidste at rykke op allerede sæsonen efter. Men det forsøg mislykkedes, og det koster nu den jyske klub, selv om ledelsen siden har forsøgt at nedbringe udgifterne.

- Vi satsede på en omgående tilbagevenden til landets bedste række. Hvorfor vi bibeholdt en organisation og et udgiftsniveau, som skulle muliggøre en hurtig tilbagevenden. Derfor var et negativt regnskab forventeligt, forklarer formand Steen Petersen.

Oprykning senest i 2012
Viborg holdt torsdag generalforsamling, hvor direktør Morten Jensen fremlagde en treårsplan, som skal medføre oprykning til landets bedste række senest i sommeren 2012.

- Vi har ansat en ny cheftræner (Lars Søndergaard) og er i gang med en opbyggende proces. Et led i denne treårsplan er, at spillertruppen i 2012 skal indeholde minimum 25 procent fra vores egen talentudvikling, siger Morten Jensen.

Viborg oplyser samtidig, at klubben har forlænget aftalen med det offensive talent Kevin Mensah, som nu er på kontrakt frem til sommeren 2011.

Der er et stykke op til oprykkerpladserne i denne sæson for Viborg. 1. divisionsklubben er i øjeblikket placeret som nummer syv, seks point fra en oprykningsplads til SAS Ligaen.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Bendtner får grønt lys af Olsen

9. feb. 2012 16:42

Hvis Nicklas Bendtner kan spille Premier League-kampe med maske på, så kan han også spille for landsholdet, siger Morten Olsen.

 

Bjørn blander sig i Dubai

9. feb. 2012 15:10Golf

Thomas Bjørn fik en fin start i Dubai Desert Classic, mens det gik knap så godt for Anders Hansen.

 

David Cameron uenig med Capello om Terry

9. feb. 2012 16:18Int. fodbold

Den britiske premierminister, David Cameron, mener ikke, at John Terry i øjeblikket kan være engelsk anfører

 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.