Eriksen fik debut i Ajax

Den bare 17-årige Christian Eriksen fik søndag debut for Ajax Amsterdam, der mødte Breda i den hollandske Æresdivision. Eriksen fik 83 minutter på midtbanen i 1-1-opgøret.

Det blot 17-årige midtbanetalent Christian Eriksen fik søndag debut for den hollandske storklub Ajax Amsterdam, der ude mødte Breda i den hollandske Æresdivision.

Eriksen fik 83 minutter på banen for Ajax, der lidt skuffende måtte nøjes med et enkelt point efter 1-1.

Breda kom foran efter knap tyve minutters spil, men med ti minutter til pausen udlignede svenskeren Rasmus Lindgren til kampens resultat.

Ajax Amsterdams anden dansker, Dennis Rommedahl, fik de sidste 12 minutter på banen.

Det var ventet, at Christian Eriksen ville få sin debut mod Breda, idet Ajax-træner Martin Jool for nyligt har udtalt sig i meget rosende vendinger om midtbanetalentet, der kom til Ajax i oktober 2008.

Kenneth Perez var også i aktion i Æresdivisionen, da han og FC Twente spillede 0-0 ude mod Utrecht. Kenneth Perez blev skiftet ud i overtiden af opgøret, hvor han desuden skrabede et gult kort til sig.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vis alle nyhedsbreve