preload loader
Viborg HK

Viborg sejrede i topopgør.

Foto: Rune Feldt-Rasmussen © Scanpix

 

Viborg sætter Team Tvis på plads i topkamp

01. feb. 2012 20.52 Liga kvinder

Viborg HK var stærkest, da nummer et og tre i kvindernes håndboldliga onsdag aften dystede i Gråkjær Arena i Holstebro.

Viborg vandt 37-32 over duksen Team Tvis Holstebro og passerede både Team Tvis og Randers HK i tabellen.

Det nye førerhold, Viborg, og Team Tvis har begge 27 point for 16 kampe, et point mere end Randers HK.

Der var ellers spænding til langt henne i anden halvleg af kampen i Holstebro, men herefter trak gæsterne fra og sikrede en komfortabel sejr.

Team Tvis Holstebro ødelagde meget for sig selv med otte rædselsfulde minutter som afslutning på første halvleg.

Her gik Viborg fra at være bagud 9-13 til at føre 17-14, da Viborgs Mouna Chebbah få sekunder før pausen sendte udeholdet tre mål foran.

Team Tvis havde den normale førstemålmand, Sandra Toft, skadet, og i stedet tog Marianne Lundsby indledningsvist glimrende fra i målet.

Efter pausen fik hjemmeholdet igen fat og var med frem til 21-21.

Opgøret endte som noget af et skydetelt, hvor ikke mindst Viborgs Grit Jurack boltrede sig med i alt 11 scoringer.

I en anden kamp i ligaen vandt Team Esbjerg 32-20 hjemme over SK Aarhus.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Lars Jørgensen: Vores egen skyld

26. maj 2012 20:21

Flere kendelser fra de kroatiske dommere gik AG København imod i CL-semifinalen, men Lars Jørgensen bebrejder ikke dommerne.

 

Markussen: Vi snakkede ikke om dommerne

26. maj 2012 23:06Håndbold

Dommerne i CL-semifinalen var ikke et emne i den spanske lejr, fortæller Atletico Madrids danske spiller, Nikolaj Markussen.

 

Morten Olsen: Ikke sikker på Thomas Sørensen

26. maj 2012 18:27Landsholdet

Landstræneren er efter Thomas Sørensens rygskade ikke sikker på, at det bliver Stoke-målmanden der vogter det danske mål i EM-åbningen mod Holland.

 
 
 

Aktuelt lige nu...

 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Seneste klummer

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > 2012

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.