preload loader

VM i cykling bliver uden seksdages-stjerne

18. feb. 2012 15.19 Fodbold

Det lykkedes ikke for den danske cykelrytter Marc Hester at kvalificere sig til VM i pointløb, da han fredag aften kørte sin chance i finalen ved World Cuppen i London.

Hester sluttede en smule skuffende som nummer 21 ud af 24 startende ryttere og formåede kun at køre sig til det ene point, han opnåede i løbets allerførste spurt.

Løbet var danskerens eneste chance for en VM-plads, som han kunne blive udtaget til, hvis han viste potentiale til en VM-medalje. Med resultatet er døren dog lukket for deltagelse ved verdensmesterskaberne i Melbourne til april.

- Med ét point er han ikke kvalificeret til VM, så han kommer ikke med, siger landstræner Casper Jørgensen.

Heller ikke i andre discipliner, som eksempelvis parløb, hvor Danmark er kvalificeret, bliver der plads til Hester.

- Umiddelbart synes jeg ikke, den præstation han leverede i går, viste et potentiale, der gør, at vi vil sende ham hele vejen til Australien. Det er der ikke nogen grund til, og vi har allerede gode ryttere, der skal derned, siger landstræneren.

Det er ellers blot halvanden uge siden, Marc Hester havde tordnende succes ved det københavnske seksdagesløb, som han vandt sammen med sin belgiske makker Iljo Keisse, og generelt har han haft en glimrende banesæson.

Men i sit comeback i den danske landsholdstrøje kunne danskeren ikke leve op til sæsonens tidligere præstationer.

Allerede i semifinalen i London blæste vinden i den forkerte retning, for godt nok kvalificerede Hester sig til finalen, men det var på alleryderste mandat som nummer 12.

- Seksdagesløb og et World Cup-løb er altså to vidt forskellige discipliner, og Marc Hesters præstation viser, at det er svært at lave overgangen fra det ene til det andet, mener Casper Jørgensen.

Pointløbet i London blev vundet af spanieren Albert Torres.

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Perez: Eriksen ikke særlig god for Ajax i år

25. maj 2012 07:32Landsholdet

Den tidligere landsholdsspiller Kenneth Perez, der nu fungerer som ungdomstræner i Ajax, kritiserer Christian Eriksen, som han ikke mener, har været særlig god for Ajax i denne sæson.

 

Hvidt: Markussen en lille dreng blandt voksne mænd

25. maj 2012 09:05

Det er ikke Nikolaj Markussen, de danske spillere frygter inden semifinalen mod Atletico Madrid i Champions League.

 

Carsten V. evalueres af FCK-ledelsen

25. maj 2012 09:50Superliga

For FC København har sæsonen været en skuffelse på trods af en pokaltitel og DM-sølv, og derfor skal Carsten V. Jensen og hans dobbeltrolle nu evalueres.

 
 
 

Aktuelt lige nu...

 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Seneste klummer

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > 2012 > 18

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.