Top 30: Historiens bedste englændere

Se listen over de 30 bedste engelske fodboldspillere nogensinde som den ser ud i efteråret 2012. Wayne Rooney er allerede i top 10.

Herunder giver

DR Sportens Marco de los Reyes sit bud på alle tiders 30 bedste engelske fodboldspillere - på baggrund af deres niveau og præstationer for både klub- og landshold.

1. Stanley Matthews

- som spillede for Stoke og Blackpool.The Wizard of the DribbleVar på toppen i mere end 25 år. Spillede 54 landskampe fra 1937 til 1957 og blev kåret til årets spiller i England i både 1948 og 1963, hvor han var 48 år. Blev kåret til årets spiller i Europa i 1956 - som den første i kåringens historie. Var en fantasifuld og kreativ højre wing - derfor kaldet

Bobby Charlton

2.

Var i flere år en af verdens bedste spillere. Var offensiv midtbanespiller og spillede hele karrieren for Manchester United, som han var med til at vinde Europa Cuppen for mesterhold med i 1968. I 1966 blev han verdensmester med England og kåret til årets spiller i Europa.

3.  Bobby Moore

Forsvarsstyrmand og en af alle tiders bedste forsvarsspillere. En af meget få spillere, der har været god ved tre VM-slutrunder; 1962, 1966 og 1970. Anfører, da England vandt VM i på hjemmebane i 1966. Spillede for West Ham, der med ham som den bærende kraft vandt Europa Cuppen for pokalvindere i 1965.

*****

4. Kevin Keegan (billedet)

var i flere år en af verdens bedste spillere. Blev kåret til årets spiller i Europa i 1978 og 1979. Vandt Europa Cuppen for mesterhold med Liverpool i 1977, hvorefter han skiftede til Hamburger SV. Efter sin aktive karriere var Kevin Keegan blandt andet engelske landstræner fra 1999 til 2000.The Mighty Mouse

5. Gordon Banks

En af historiens bedste målmænd. Banks of England var med til at vinde VM i 1966, og ved VM fire år senere leverede han en af historiens bedste redninger efter et hovedstød fra Pelé. Spillede for Leicester og Stoke.

6. Gary Lineker

Var fra midten af 1980erne og frem til af begyndelsen af 1990erne en af verdens bedste angribere. Blev VM-topscorer med seks mål i 1986, mens det fire år senere blev til fire mål ved VM i Italien, hvor England blev nummer fire. Spillede med stor succes for blandt andet Everton, FC Barcelona og Tottenham.

7. Jimmy Greaves

Englands største angrebsstjerne i 1960erne. Slog igennem i Chelsea, spillede ganske kort tid for AC Milan og havde så sin storhedstid for Tottenham, hvor han spillede fra 1961 til 1970. Scorede 44 mål i 57 landskampe. Blev tidligt skadet under VM i 1966, som England vandt, og var derfor ikke med i de sidste og afgørende kampe. Er 357 mål i 516 kampe den mest scorende spiller i den engelske 1. divsion nogensinde, og hele seks gange blev han topscorer.

 

8. David Beckham

En af fodboldens største superstars i nyere tid. Et ikon, som brandede sig selv for meget andet end spillet på banen. Var i flere år også en verdensklassemidtbanespiller med et gyldent højre ben. Har spillet 115 landskampe og var med til at vinde Champions League med Manchester United i 1999. Fortsat aktiv for Los Angeles Galaxy.

9. Billy Wright

Centerhalf, som var den store spiller for det engelske storhold i 1950erne, Wolverhampton. Han var den første spiller i verden, der passerede 100 landskampe. Opnåede i alt 105 landskampe og var anfører i 90 af dem. Var anfører ved tre slutrunder i træk; VM i 1950, 1954 og 1958.

10. Wayne Rooney

Fik sit internationale gennembrud ved EM i 2004, hvor han scorede fire mål i de indledende kampe, men blev skadet i kvartfinalen, hvor England tabte til Portugal. Har trods skader og svingende perioder siden været en af klodens stærkeste angribere. Spiller for Manchester United og var med til at vinde Champions League i 2008. Havde karantæne i de to første kampe ved EM i 2012, men scorede sejrsmålet mod Ukraine i den sidste gruppekamp.

11. Steven Gerrard

Var en af profilerne, da England i 2001 vandt en VM-kvalifikationskamp ude mod Tyskland med hele 5-1. Udviklede sig derpå til en af verdens bedste og mest værdfulde midtbanespillere. Var med til at vinde Champions League med Liverpool i 2005. Englands bedste spiller ved EM 2012.

*****

12. Alan Shearer (billedet)

Havde i mange år stor succes både klub- og landshold. Var på toppen af sin karriere, da han med fem mål blev EM-topscorer i 1996, hvor England på hjemmebane tabte til Tyskland i semifinalerne; efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Spillede for Southampton, Blackburn og Newcastle.

13. Duncan Edwards

var på vej til at blive en af historiens største spillere. Var midtbanespiller for Manchester United og var blot 16 år, da han debuterede i 1. division. Fik to år senere sin debut på det engelske landshold, hvor det blev til 18 landskampe. Blev blot 21 år, da han var blandt dem, der ikke overlevede, da et fly med Manchester United-spillere og -ledere forulykkede i 1958.The Boy Genius

14. Tom Finney

Var den første, der blev kåret til årets spiller i England to gange, 1954 og 1957. Var angriber/wing, og spillede for Preston hele sin karriere. På landsholdet scorede han 30 mål i 76 landskampe og var i en kort periode alle tiders mest scorende på det engelske landshold.

15. Peter Shilton

Fra midten af 1970erne og godt 15 år frem var han en verdensklassekeeper. Vogtede Englands mål ved VM i 1982, 1986 og 1990, hvor han var en af slutrundens bedste på stregen. Vandt Europa Cuppen for mesterhold med Nottingham Forest i 1979 og 1980.

16. Dixie Dean

En sand målmaskine. Scorede 18 i 16 landskampe, men det var primært for Everton, han etablerede sig som sin tids bedste angriber. Her havde sin største sæson i 1927/1928, hvor han scorede hele 60 mål. Scorede i alt 310 mål i 362 1. divisionskampe.

17. Bryan Robson

Midtbanespiller, som magtede det hele. Var i store dele af 1980erne en af verdens bedste midtbanespillere. Var både hjerne og hjerte på midtbanen hos såvel det engelske landshold som Manchester United. Blev ved tre VM-slutrunder i træk, 1982, 1986 og 1990, skadet undervejs.

18.

Michael Owen

En wonderboy, der fik sit internationale gennembrud under VM i 1998, hvor han blot var 18 år gammel. Scorede to mål ved slutrunden; bland andet et efter et langt sololøb mod Argentina. Kåret til årets spiller i Europa i 2001, hvor Liverpool vandt FA Cuppen, Liga Cuppen og UEFA Cuppen. Men fik siden store dele af karrieren spoleret på grund af skader.

*****

19. Frank Lampard (billedet)

Gik glip af EM-slutrunden 2012 på grund af en skade. Har i de foregående ti år været en verdensklassemidtbanespiller. Var med til at vinde Champions League i år, men var bedst i Chelseas storhedstid midt i det foregående årti kulminerende i 2005, hvor han blev kåret til Europas næstbedste spiller - kun overgået af Ronaldinho.

20. Eddie Hapgood

mesterskabet fem gange og FA Cuppen to gange, og det hold har fortsat status som et af de bedste, England nogensinde har haft.The GunnersVenstre back og anfører for både England og Arsenal i 1930erne, hvor han etablerede sig som en af Englands allerbedste forsvarsspillere nogensinde. I det årti vandt

*****

21. Paul Gascoigne (billedet - sammen med David Beckham, der ses til venstre)

Ekstrem talentfuld. Kunne være blevet en af Englands allerbedste spillere nogensinde, men hans tåbelige opførsel uden for banen satte tidligt en stopper for mangt og meget. Hans bedste år var 1990, hvor han som styrmand og kreativ kraft på midtbanen førte England frem til en semifinale ved VM.

22. Johnny Haynes

, og det var især hans evner til at finde medspillerne med geniale afleveringer, der gjorde ham til en verdensklassespiller. Spillede for Fullham fra 1958 til 1970.inside-forwardEn af verdens bedste og klogeste angribere i begyndelsen af 1960erne. Hans største kamp var 9-3-sejren over Skotland i 1961. Han var

23. Charles Buchan

Havde sin storhedstid hos Sunderland, hvor han spillede fra 1911 til 1925. Her var han angriber, men spillede dernæst tre år for Arsenal, hvor han med stor succes blev rykket ned i en tremandsbackkæde, som taktisk set var et helt ny fænomen.

24. Frank Swift

Manchester City-keeper, som i årene lige efter 2. verdenskrig var Europas bedste målmand. Men også i årene forinden havde han stor succes i den engelske 1. division.

25. Glenn Hoddle

Var et teknisk lyspunkt, der overskyggede de fleste i engelsk fodbold. Han var meget kontinental i sit spil, og på sine bedste dage var han en af verdens bedste midtbanespillere. Spillede blandt andet for Tottenham og AS Monaco og deltog ved VM i 1982 og 1986.

26. John Barnes

Var mere brasiliansk end brasilianerne, da England i Rio de Janeiro i 1984 vandt en venskabskamp mod Brasilien med 2-0 - han scorede det ene mål efter en lang dribletur. Udviklede sig i de efterfølgende år til en wing/angriber i verdensklasse. Især efter skiftet fra Watford til Liverpool i 1987. Blev to gange kåret til årets spiller i England.

27. Steve Bloomer

. Spillede for Derby og Middlesbrough og scorede 317 mål i 536 kampe i 1. divisionskampe. På landsholdet scorede han 28 mål i 23 kampe fra 1895 til 1907.inside-forwardEnglands bedste spiller før 1920. Var en såkaldt

29. Alan Ball

21 år og yngste mand hos de engelske verdensmestre i 1966. Midtbanefighter, der blandt andet spillede for Blackpool, Everton og Arsenal, og som spillede ligafodbold i 22 år.

30. Tommy Lawton

Scorede 22 mål i 23 landskampe fra 1938 til 1948. Af mange anset som manden med det bedste hovedstød i engelsk fodbold de seneste 75 år. Spillede blandt andet for Everton og Chelsea.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Sporten med dig

    Få dagligt nyt fra DR Sporten.

    Vis alle nyhedsbreve