Brønshøj hyrer Poul Hansen

Poul Hansen har fundet sig et nyt trænerjob. Denne gang skal han hjælpe trænerteamet i 1. divisionsklubben Brønshøj.

Poul Hansen har fundet sig et nyt trænerjob. Denne gang skal han hjælpe trænerteamet i 1. divisionsklubben Brønshøj.

Kort før nytår meddelte Poul Hansen, at han efter eget ønske stoppede som sportschef i OB - han forklarede det med, at den administrative- og økonomiske del af jobbet fyldte for meget.

Nu får han så græs under støvlerne igen i Brønshøj.

- Jeg er rigtig glad for at vi har fået tilknyttet Poul Hansen. Han ved hvad fodbold handler om og er en virkelig stor kapacitet at få til Brønshøj, siger sportschef Thomas Ibsen til Brønshøjs hjemmeside.

Brønshøj er på tredjepladsen i 1. division - á point med Vejle Boldklub Kolding (32 point) på andenpladsen. FC Vestsjælland (34 point) topper tabellen.

Poul Hansen bliver en del af trænerteamet, der også består af cheftræner Bo Henriksen og assisterende træner Poul Olesen.

- Han skal bidrage med sin store viden og sammen med Bo og Poul skal han være med til at inspirere spillerne, så de kan nå endnu længere i deres udvikling, siger Thomas Ibsen.

Poul Hansen har mange års erfaring som træner og sportschef i klubber som OB, AGF, Lyngby og Farum.

  • Print
  • Del artiklen: