preload loader
leverkusen

Bayer Leverkusens Tranquilo Barnetta efter sin scoring i kampen mod Mainz den 16. januar 2010.

Foto: Ina Fassbender © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Leverkusen tilbage som nummer et

16. jan. 2010 17.20 Bundesliga

Det begyndte så godt, men endte så skidt for Mainz, da holdet på udebane mødte Bayer Leverkusen, som vandt 4-2. Med sejren overtager Leverkusen førstepladsen fra Bayern München.

De undertippede gæster fra Mainz fik ellers bragt sig foran efter kun otte minutter på mål af Tim Hoogland, men med et gyldent Bayer Leverkusen-kvarter vendte kampen. 

Først udlignede Michal Kadlec, og fire minutter senere modtog Taranquillo Barnetta en aflevering fra liga-topscorer Stefan Kiessling. Selvom skuddet mod mål sad midtfor, fik målmand Heinz Müller ikke hænderne på, og så var Leverkusen foran 2-1.

Talentet Toni Kroos bragte Leverkusen yderligere i front et kvarter før pausen, efter at Mainz-forsvaret ikke fik clearet et indlæg ordentligt. Derfor kom pausen belejligt for gæsterne, der med halvlegens chancer in mente godt kunne have været bagud med både 4-1 og 5-1.

Spænding til det sidste
Det var et noget passivt hjemmehold, der kom ud til de sidste 45 minutter. Da Mainz heller ikke havde det store at byde på, blev første havldel af halvlegen derfor en noget tam affære, men det ændrede Mainz' Niko Bungert på i det 67. minut.

Efter at have tæmmet bolden brystet i Leverkusen feltet, sendte han via stolpen i nettet, og så var der fornyet spænding i opgøret, der ellers så ud til at være afgjort. Bayer Leverkusen svarede igen med et hovedstød på stolpen, og i det efterfølgende minut røg Mainz' målmand på en skovtur, der kunne have kostet dyrt. Han nåede dog tilbage tid nok til at vifte Arturo Vidals velplacerede afslutning over mål.

Mainz havde også sine chancer for at få udlignet, men måtte se kampen afgjort to minutter før tid, da Eren Derdiyok scorede til 4-2.

Dermed indkasserede gik Mainz for sjette kamp i træk fra banen uden sejr. Den danske forsvarsspiller Bo Svensson sad på bænken for det tabende hold i hele kampen.

Hertha Berlin fik første sejr i 18 kampe
Da Bundesligaen havde sæsonpremiere i starten af august, vandt Hertha Berlin på hjemmebane over Hannover 96, men i resten af året vandt hovedstadsklubben ikke en eneste ligakamp.

I denne weekend er der premiere på forårssæsonen, og Hertha Berlin har det åbenbart godt med premierer og med Hannover 96. For efter 17 kampe uden sejr vandt Hertha igen.

Denne gang på Hannovers hjemmebane med 3-0. Hertha ligger fortsat absolut sidst i ligaen, men de tre point må give lidt optimisme, selvom de trods sejren har syv point op til nedrykningsstregen.

Werder Bremen, der havde den danske landsholdsspiller Daniel Jensen på banen i den sidste halve time, kom skidt ind i det nye år, da holdet på udebane tabte med 0-1 til Frankfurt.

Dermed er Bremen 10 point efter Leverkusen og får svært ved at gøre sig gældende i kampen om mesterskabet.

 

Send eller anbefal link

 
Tophistorier lige nu

Brøndby vil op i Superligaens top-6

10. feb. 2012 20:02Superliga

Brøndbys bestyrelsesformand, Per Bjerregaard, kræver, at Brøndby kravler op på sjettepladsen i Superligaen.

 

Bjørn: Jeg skal bevare fokus

10. feb. 2012 17:18Golf

Thomas Bjørn håber at kunne holde fokus i Dubai, som da han besejrede Tiger Woods i 2001.

 

Carlsen: Frederik skulle have vundet

10. feb. 2012 21:07

Kaptajn Kenneth Carlsen ærgrede sig over, at Frederik Løchte Nielsen ikke fik hevet en sejr hjem i Davis Cup-kampen mod Slovenien.

 
 
 

Aktuelt lige nu...

 
 

Sådan har Danmark klaret sig tidligere ved EM

Til sommer går det løs igen - se her, hvordan det danske fodboldlandshold har klaret sig de seks gange, hvor de rød-hvide har været med ved EM.

 

Seneste klummer

 
 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Sporten > Fodbold > Bundesliga

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.