Leverkusen tilbage i top
31. jan. 2010 20.03 BundesligaLeverkusen generobrede førstepladsen i Bundesligaen med en 3-1-sejr over Freiburg i en kamp, hvor Leverkusen scorede kampens tre første mål på fire minutter i slutningen af første halvleg.
Holdet har med sejren igen to point ned til Bayern München på andenpladsen.
Topscorer Stefan Kiessling begyndte stimen, da han scorede sit 13. sæsonmål til 1-0, mens Eren Derdiyok gjorde det til 2-0 og Sami Hyypia til 3-0 inden pausen. Midtvejs i anden halvleg var det Felix Bastians, der fik reduceret for Freiburg.