Riberys fremtid afgøres til marts
03. feb. 2010 19.04 BundesligaFranck Ribery har sat en dato for, hvornår han afgør sin fodboldmæssige fremtid.
- Jeg tror, vi afgør det til marts. Til den tid ved jeg, om jeg bliver eller jeg forlader klubben, siger han til den tyske tv-station DSF.
Den franske landsholdsspiller har kontrakt med Bayern München en sæson mere og den tyske Bundesliga-klub vil gerne forlænge med Ribery.
- Penge er ikke det vigtigste for mig. Den sportslige fremtid er afgørende. Vi får se, hvordan det matcher mine ambitioner. Jeg har det godt her. Jeg er meget glad for at spiller her. Bayern München er en stor klub. Den gør alt for at spillerne skal være tilfredse, siger franskmanden.
Franskmanden er ved at være tilbage efter at have været plaget af flere skader i denne sæson.