Pizarro matchvinder i Bremen
05. feb. 2010 22.51 BundesligaWerder Bremen vandt for første gang i otte Bundesliga-kampe, da holdet uden en skadet Daniel Jensen sendte Hertha Berlin hjem med et 2-1-nederlag.
Gæsterne havde bolden i nettet først, men dommeren fløjtede fejlagtigt Theofanis Gekas' mål offside. Claudio Pizarro havde flere chancer for at bringe hjemmeholdet foran før pausen, men stolpen stod i vejen og præcisionen manglede.
Med en helflugter fra Marko Marin kom Werder foran efter godt en times spil. Men Gekas udlignede til 1-1 to minutter senere, da Tim Wiese kom skidt ud til et indlæg.
Evigtfarlige Pizarro endte alligvel som matchvinder for Werder Bremen mod ligaens bundprop med en scoring ni minutter før tid.
Sejren er Werder Bremens første siden den 21. november sidste år