Ståle forberedt på ballade
27. jan. 2012 22.27 BundesligaEfter et halvt år som træner for 1. FC Köln er Ståle Solbakken ganske klar over, at lunten er kort i den tyske domkirkeby.
Solbakken regner med, at der bliver ballade, hvis hans mandskab forlader lørdag aftens hjemmekamp mod titelaspiranterne Schalke 04 uden point.
- Jeg regner med et eller tre point, men jeg ved også, at der kan blive teater, hvis vi taber, siger Solbakken.
1. FC Köln indledte i sidste weekend forårssæsonen med et nederlag til VfL Wolfsburg.